Kontakt os






 

’Den Skaldede Kok’ gør status
Onsdag 17. juni 2009
Af Karsten Jensen
 
150.000 seere har i følge TNS Gallup TV-Meter fulgt de tre første afsnit af ’Den Slanke Kok’ på dk4. Nu gør kokken status.
Nu kommer finaleafsnittet, hvor kokken med det borgerlige navn Carsten Olsen, gør status over sin slankekur.

Olsens store lidenskab er at lave mad med saft og kraft - men det har desværre også en bieffekt.

På det private plan har han gennem det meste af sit voksne liv kæmpet mod en stigende overvægt og i februar 2008 afslørede vægten, at han vejede 150 kg. Det fik Olsens læge til at udtale, at han måtte forberede sig på snart at ”tjekke ud”, hvis ikke livsstilen blev lagt drastisk om.

Det blev startskuddet til en gennemgribende livsstilsomlægning – og målet var at smide 40 kg på et år. dk4 har løbende fulgt ham i processen, og det er blevet til fire programmer, der går tæt på den populære kok og de op og nedture, som kuren undervejs har budt på.

I program 3 mødte han således ’muren’ og lagde derfor vejen forbi diætist Lene Hansson.
Det blev en stor succes og Olsen tabte yderligere 8 kg: ”Den følelse var ubeskrivelig. Nu havde det stået stille i lang tid, og jeg havde også været så dum at tage på igen – og så pludselig tabe 8 kg på 14 dage. Det var en gave ud over alle grænser,” siger Carsten Olsen. Hjælpen fra diætisten betød, at han ved udgangen af 2008 i alt havde tabt 25 kg.

I finaleprogrammet, der har premiere lørdag 20. juni kl. 22, er det blevet tid til at gøre status.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002