Kontakt os






 

Pres fra USA for at Danmark lukker ROJ TV
Mandag 19. juni 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
USA har i flere omgange presset på for at få Danmark til at lukke den kurdiske tv-station ROJ TV, oplyser Radioavisen. ROJ TV har sendetilladelse i København og sender film, børneprogrammer, talkshows og underholdning, kulturprogrammer, dokumentarfilm og nyheder til 28 mio. kurdere i 77 lande.
Tyrkiet hævder, at ROJ TV får penge af PKK, der beskyldes for at være en terrororganisation og som er på både USA og EU's terrorliste. ROJ TV afviser, at de modtager penge fra PKK.

Men Tyrkiet - og Tyrkiets gode venner USA - vil have lukket den kurdiske stemme. Udenrigsministeriet bekræfter overfor Radioavisen, at USA sidste efterår og igen for godt to måneder siden har sendt en opfordring til Danmark om at få lukket ROJ TV.

Samtidig har den amerikanske ambassade i Ankara fordømt ROJ TV over for den danske ambassade.

Københavns politi efterforsker - på 8. måned - de mulige forbindelser mellem ROJ TV og PKK og regner med at efterforskningen er færdig til efteråret.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002