Kontakt os






 

Christine Milton - ny VJ på MTV
Mandag 16. august 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Når 'Transistor' går i luften på MTV med 4. sæson den 6. september, er det med en ny kvindelig VJ, der hovedsageligt er kendt fra musikkens verden, men som også har en del erfaring med tv - nemlig den 25-årige sangerinde Christine Milton. Hun erstatter Christine Roloff.
Mattias Hundebøll får ny kendt medvært i Danmarks eneste daglige musik tv-program, 'Transistor'.

Christine Milton, der netop er fyldt 25 år, er for tiden aktuel med singlen 'Leave Me Now', men hun debuterede allerede musikalsk i 2005, da hun efter sin medvirken to år tidligere i programmet Popstars, udsendte debut albummet 'Friday'; et album der bl.a. indeholdte det store hit 'Superstar', som var nummer et på den officielle danske hitliste i hele syv uger, og som sikrede Christines hendes første guld- og platinplade.

Nu debuterer Christine som VJ på MTV, hvor hun danner par med Mattias Hundebøll, og de to får en del at tale om. Mattias er nemlig til daglig en del af rockbandet Rock Hard Power Spray og interesserer sig naturligvis for den hårdere del af musikken, mens Christine er ekspert i de blødere genrer som elektro og pop.

Christine Milton glæder sig: ”Mattias og jeg spillede sammen fornylig på Zoo Bar. En DJ mixer er alligevel en kompliceret størrelse. Rock bed skeer med elektronisk og pop på et fyldt dansegulv. Det må være et godt udgangspunkt for Transistor. Måske. Jeg glæder mig helt vildt.”

'Transistor' har premiere den 6. september og sendes på MTV alle hverdage kl. 10.00 og 14.00.


Foto: Værter på MTV-programmet 'Transistor' - Christine Milton og Mattias Hundebøll. (Fotograf: Ditlev Rosing)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002