Kontakt os






 

'The Simpsons' bliver til 'Al Shamsoons'
Fredag 21. oktober 2005
Af Thomas Nielsen
 
Den arabiske satellit tv-station MBC har lanceret en mellemøstlig version af den tegnede amerikanske tv-serie 'The Simpsons', som herhjemme sendes på TV3+ - lige nu med nye afsnit hver fredag.
For at oversætte tv-serien til mellemøstlige forhold har tv-netværket, MBC, været nødsaget til at foretage en række gennemgribende ændringer, skriver Ekstra Bladet.

Homer hedder således nu Omar og Bart hedder Badr.

Omar drikker i den mellemøstlige version ikke øl men sodavand, han spiser ikke svinekød men egyptiske oksekødspølser og han har droppet donuts til fordel for den traditionelle arabiske småkage, kakh.

De mange ændringer er, ifølge Ekstra Bladet, blevet foretaget for at gøre serien mere spiselig i en arabisk/islamisk sammenhæng.

Indtil videre er kun den første sæson blevet versioneret. Forløber eksperimentet godt, vil de efterfølgende 16 sæsoner ligeledes blive "renset for bacon, øl og andet urent skidt" - som Ekstra Bladet udtrykker det.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002