Kontakt os






 

Syrien vil sende 'Smagsdommerne'
Onsdag 19. november 2008
Af Karsten Jensen
 
'Smagsdommerne' har fået besøg af en tv-producer fra Syrien. Han skal følge redaktionen og tage konceptet med tilbage til syrisk tv.
Syrien har de et styre, som ikke tillader, at man diskuterer politik, religion og sex. Det lider kulturjournalistikken under, hvis man spørger Rasmus Steen fra International Media Support (IMS). Han arbejder med medier i konfliktområder og har netop sat et projekt i gang, som skal fremme debatten i Syrien ved at indføre 'Smagsdommerne' på syrisk tv.

I en uge skal tv-produceren Rafik Koushha fra Syrien følge programmet for at blive klogere på, hvordan man arbejder med et koncept som 'Smagsdommerne'.

"Han skal være med til at tilrettelægge og skrive manuskript til programmet, og han skal med til redaktionsmøder og efterkritik," fortæller producer på 'Smagsdommerne', Birgit Nissen Pedersen.

Ikke nok med det skal Rafik Koushha også planlægge sin egen debat. Han skal være vært i 10 minutter efter 'Smagsdommerne' udsendelse torsdag den 20. november.

"Her skal han sammen med tre arabisktalende danskere debattere en libanesisk film 'Bosta'. Det program kan han så tage med tilbage og vise i Syrien," fortæller Birgit Nissen Pedersen.

Det er i sidste ende tv-direktøren på Syrian TV, som skal afgøre, om programmet kommer igennem nåleøjet. Men tv-stationen er statsejet og er derfor underlagt det syriske styres restriktioner. Budskabet med programmet er derfor at styrke grundlaget for at debattere i Syrien.

"Programmet skal sende et budskab om, at vi kan være uenige i nogle ting, men stadig være venner bagefter. Det skal samtidig sende signalet om, at det er vigtigt at tage stilling til problematikker, lytte til andre og respektere hinanden," forklarer Rasmus Steen.

Han håber på, at tendensen efterfølgende vil brede sig ud over andre programflader på syrisk tv.

Foto: Værten Adrian Huges på 'Smagsdommerne'. Fotograf: Agnete Schlichtkrull.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002