Kontakt os






 

Unge satiretalenter får chancen på DR2
Mandag 26. april 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Unge og uprøvede satire-talenter får nu mulighed for at prøve kræfter med tv. Det sker første gang Store Bededag den 30. april klokken 21.25, når DR2 blænder op for 'Pirat på DR2'.
I 'Pirat på DR2' præsenterer værten Christian Trangbæk det sjoveste og det bedste fra DRs netkanal Pirat TV.

Det bliver et kulørt klip-show, som bl.a. byder på 'Den giftige snog'; et tv-format, som tester alt lige fra aggressive former for nødhjælpsindsamling til lanceringen af 'White Power', som er et helt nyt – men fiktivt – vaskepulver.

Med programlanceringen vil DR2, ifølge kanalchef Arne Notkin, markere, at DR2 fortsat ønsker at finde og udvikle nyt talent på den danske comedy- og satirescene.

”Vi vil med dette program give en række af de unge folk, som har været med til at skabe DRs populære netunivers på Pirat TV, en chance på DR2. Programmet tester og udvikler nye satire-talenter. Det er ikke nødvendigvis satire, der får hele nationen til at klukke af fryd. Men det bliver eksperimenterende og forhåbentligt nyskabende i sin stil. Og det er også lige præcis den rolle, jeg mener, at DR2 fortsat skal spille: at være rugekasse for satiren,” siger Arne Notkin.

Samtidig står det nu klart, at DR - trods omprioriteringer mellem kanalerne, har fundet midler til at finansiere egenproduceret satire på DR2 i det kommende år. Der er, ifølge kanalchefen, således blevet arbejdet målrettet på at finde midlerne til at fastholde et fornuftigt niveau på satireområdet.

”Jeg kan ikke sige præcis, hvor vi lander. Men jeg vil alligevel tillade mig at glæde mig over, at processen går fint, og at vi forhandler med de ensembler, som vi gerne ser på kanalen i 2011," siger Arne Notkin.



Foto: Rasmus Bruun og Christian Trangbæk er blandt de medvirkende i 'Den Giftige Snog' i 'Pirat på DR2'. (Pirat TV)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002