Kontakt os






 


Fredag 8. april 2005
Kristne raser over Boogie-indslag
KLF, Kirke & Medier landsformand har sendt en officiel klage til DR over 'Boogie', hvor der i anledningen af påsken blev sendt et særligt indslag, hvor Jesu korsfæstelse iflg. KLF blev brugt i en grov seksuel satire. "Vi ser alvorligt på dette! Satire og ungdoms- udsendelser må gerne tage alle emner op. Der må også arbejdes med emner på en anderledes måde - og grænserne skal selvfølgelig også afsøges. Men der må også være en ansvarlighed både hos medarbejdere og programchefer, der kan stoppe indslag der klart går over stregen", oplyser organisationen i dag. KLF, Krike & Medier mener indslaget var tæt på blasfemiparagraffen. (KJ)

Fredag 8. april 2005
Regeringen udskyder salget af TV 2
Regeringen har i dag besluttet at udskyde salget af aktier i TV 2, indtil man kender udfaldet af de statsstøttesager, som er anlagt ved EF-Domstolen. Læs mere

Fredag 8. april 2005
USA: Warner og Comcast køber konkursbo
De to største kabel-tv-selskaber i USA Time Warner og Comcast går sammen om at købe konkursramte Adelphia for cirka 104 mia. kroner skriver The Wall Street Journal og New Yorks Times i følge MediaWatch. Adelphia gik konkurs i 2002. (KJ)

Fredag 8. april 2005
DR2 fejrer Hans Scherfigs 100 årsdag
Den store danske forfatter og kommunist Hans Scherfig ville i dag fredag den 8. april kunne have fejret sin 100 års fødselsdag, og det markerer DR2 i morgen lørdag kl. 20 med en temalørdag om den populære og respek- terede forfatter, der skrev om den rå virkelighed - bl.a. om besættelsestiden i den skarpe roman 'Frydenholm' - og malede om paradiset. Scherfig var overbevist kommunist, en varm humanist og et rigtigt familiemenneske. DRs temalørdag om Hans Scherfig slutter med filmatiseringen af 'Den forsvundne fuldmægtig'. Læs mere

Fredag 8. april 2005
Fox News ud af Viasat
Familiekanalen, der er en norsk kanal bygget på et kristent grundlag, vil samarbejde med Fox News om sendetid på en ny 24 timers kanal. Det er meningen at Fox News vil blive sendt i tidsrummet 22-04. Fox News har hidtil været sendt på deltid på Viasat kanalen TV8, men denne aftale er ifølge norske kampanje's oplysninger opsagt. Der er endnu ikke en endelig aftale klar med Canal Digital om distribution, men man håber at begynde at sende fra slutningen af maj. Udover Fox News skal kanalen sende eget indhold som egenproducerede nyheder, dokumentarprogrammer, historie, natur, videnskab, programmer for børn og ungdom, sport og debatter og ikke mindst mange kristne programmer, skriver digitalt.tv. (KJ)

Fredag 8. april 2005
Henrik Lundgaard kommentator på Eurosport
Henrik Lundgaard, tidligere Europamester i rally, nuværende deltager i den Danske DTC klasse er ny ekspertkommentator på Eurosport. Søndag den 10. april kommenterer han WTCC fra 15-17 sammen med Peter Maaløe. Henrik Lundgaard, fra Hedensted, var sidste års nr. 2 til de Danske mesterskaber i klassen DTC. Læs mere

Fredag 8. april 2005
Charlie klarer sig godt i kabelafstemninger
Efter at TV 2 Charlie ved årsskiftet blev en betalingskanal, har kun et mindretal af landets antenneforeninger fravalgt kanalen efter seerafstemninger. 72 pct. af antenneforeningerne har tilsluttet sig kanalen mens 28 pct. har sagt nej til at bibeholde Charlie efter at gratisperioden udløb ved årsskiftet, oplyser TV 2 | Medienyt. Kanalchef Frode Munksgaard glæder sig over den gode tilslutning til TV 2 Charlie. Udover de ordinære antenneanlæg, kan kanalen ses af størstedelen af TDC Kabel TVs abonnenter samt af et stort antal parabolejere. (TN)

Fredag 8. april 2005
Direkte danseshow på TV 2
Otte kendte danskere har sagt ja til deres livs udfordring - på dansegulvet! I TV 2s kommende underholdningsprogram, 'Vild med dans', udfordres de medvirkende i dansens ædle kunst overfor et professionelt dommerpanel samt seerne. De otte deltagere er: Erik Peitersen, Al Agami, Sofie Stougaard, Stine Stengade, Mia Lyhne, Klaus Bondam, Marianne Flormann og Jesper Skibby. De elsker alle at danse, men ingen af dem har prøvet det på et så højt niveau. Der dystes i ti anerkendte dansediscipliner, og 'Vild med dans' sendes over otte lørdage med start den 16. april. (TN)

Torsdag 7. april 2005
DRs nye koncerthus risikerer at blive forsinket
Opførelsen af DRs nye koncerthus har vist sig at tage længere tid end oprindeligt planlagt og har skabt splid mellem DR som bygherre og storentreprenøren MT Højgaard, der står for opførelsen af det kommende koncerthus i DR Byen. Læs mere

Torsdag 7. april 2005
USA: Tv-serie om tennissøstrene Williams
Det amerikanske tv-selskab ABC vil producere en ny slags reality-serie til sommer om tennisstjernerne Venus og Serena Williams. I seks episoder følges de to søstre ikke bare på tennisbanerne og i omklædningsrummet, men også i deres hobbies: Serena er modedesigner og Venus er indretningsarkitekt. Dermed er der lagt op til et solidt trend-program, konstaterer Berlingske Tidende. (TN)

Torsdag 7. april 2005
Sverige: Regeringen vil reducere koncessionsafgift for TV4
Den svenske regering har forslået en ændring i loven om koncessionsafgift med baggrund i overgangen til digitale sendninger, og det kommer primært Sveriges største kommercielle tv-station, TV4, til gavn. Ifølge lovforslaget vil koncessionsafgiften for TV4 blive reduceret i aftaleperioden frem til februar 2008. Det sker som en form for kompensation for, at Sverige nedtrapper anvendelsen af det analoge sendesystem fra efteråret. (TN)

Torsdag 7. april 2005
TV3 premiere på ’Du er hvad du spiser’
Fedme og overvægt er blevet den sørgelige hverdags- kost for mange danskere, og der advares om "ameri- kanske tilstande" med overvægtige børn, manglende motion og en eksplosion i antallet af fede danskere. TV3 lancerer nu en ny, dansk-produceret dokumentarserie ’Du er hvad du spiser’, der netop sætter netop fokus på danskernes usunde livsstil ved igennem seks programmer at gå helt tæt på en række danske familier, som alle tager kampen op for at smide både kilo og den usunde livsstil. Målet er et suverænt sundere liv for både deltagerne og seerne. Læs mere

Torsdag 7. april 2005
Henrik Liniger tilbage til DR
Efter fem måneder på Viasat vender sportskommentator Henrik Liniger iflg. Se og Hør nu tilbage til DR Sporten, hvor han ud over at kommentere sportskampe skal være redaktionssekretær og nyhedsreporter. (SHN)

Onsdag 6. april 2005
Skiftedag for DR korrespondenter - ny mand i Kina og Ole Sippel flytter til Rom
En rokade, der omfatter ikke mindre end seks af DRs korrespondentstillinger rundt om i verden og en udvidelse af DRs faste korrespondentnet, er nu på plads. Rokaden indebærer blandt andet, at DRs dækning af EU og Europaparlamentet bliver styrket, at DR nu får en fast korrespondent i Kina og at DRs nye USA-korrespondent for en to-årig periode bliver placeret i New York - det sker med afsæt i Danmarks nye medlemskab af FN’s sikkerhedsråd. Læs mere

Onsdag 6. april 2005
Drengene fra Angoras sidste tv-optræden
DR2 har i anledning af H.C. Andersens 200-års fødselsdag bedt nogle af personerne fra Angoras land om - på én dag - at optage deres udgave af eventyret om ”Klodshans”. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002