Kontakt os






 

Årets julekalender på DR1
Torsdag 14. oktober 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR1s julekalender i år bliver en genudsendelse af ’Absalons Hemmelighed’ fra 2006, og den bliver sendt de 24 dage i december op til jul kl. 19.30 - med genudsendelse på DR Ramasjang.
Dramaserien 'Absalons Hemmelighed' er juleeventyret om Cecilie og Ida, der bor øverst oppe i Stormagasinet med deres familie og bliver involveret i et arkæologisk mysterium om Absalon, der grundlagde København.

Som sædvanligt sælges en papkalender i en række pengeinstitutter og dagligvarebutikker. Overskuddet går i år til miljøundervisning for fattige børn i Indonesien.

DR sender i den forbindelse 15 film fra Indonesien i løbet af november: 12 korte film til de små børn i ’Fandango’ på DR1 den 4., 11., 18. og 25. november klokken 17.30. Derudover er der udsendelser fra Indonesien om oldgamle fiskemetoder, jagt med bue og pil og spændende dyr i junglen - på DR1 klokken 19.30 den 14., 21. og 28. november.

Salget af Børnenes Ulandskalender er gået glimrende på det seneste. Sidste år blev der solgt lige knap 200.000 stk., og overskuddet på næsten seks millioner kroner var det største i 11 år. Sammenlagt har danske børn nu givet mere end 155 millioner kroner til projekter for børn og unge i Afrika, Latinamerika og Asien, siden DR viste sin første tv-julekalender i 1962. Dengang kostede den medfølgende kalender 3,50 kroner – i år er prisen 45 kroner.


Foto: Sarah Juel Werner som Cecilie i Absalons Hemmelighed. ( Fotograf: Mike Kollöffel, DR)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002