Kontakt os






 

TV 2 klar til 2006
Fredag 18. november 2005
Af Thomas Nielsen
 
TV 2 har præsenteret en række af de programmer, som kommer på skærmen i 2006. Og det bliver en blandet buket af underholdning, dramaserier, dokumentar og en helt ny børnestrategi.
TV 2 har præsenteret en lang række af de tilbud til seerne, som TV 2, TV 2 Zulu, TV 2 Charlie og TV 2 Film byder på i 2006 - et år præges af både velkendte succesprogrammer og helt nye satsninger.

Blandt de nye programmer i 2006, er TV 2's dramaserie 'Anna Pihl' der får premiere i foråret - en serie, som TV 2 venter sig meget af.

"På dramaområdet har vi forsøgt at gøre en offensiv ud af de sidste par års erfaringer. Vores nye dramaserie, 'Anna Pihl', der er produceret af folkene bag 'Jesus & Josefine' og 'Jul i Valhal', er TV 2's comeback indenfor dansk seriedrama", siger programchef Bo Damgaard til TV 2 | Medienyt.

'Småt brændbart' er et nyt underholdningsprogram om danskerne på godt og ondt. To hold, anført af stand-up komikeren Lars Hjortshøj og skuespilleren Søren Østergaard konkurrerer om hvem der ved mest om danskerne. Programmet får Annette Heick som vært.

Og så får Bubber opfyldt et mangårigt ønske om at komme "på afveje" med B.S. Christiansen. I 'Bubber & BS på afveje' går turen til Afrika, og her bliver der udfordringer i en grad, som selv den garvede jægersoldat, B.S., finder barske.

"Endnu et udfordrende år for TV 2", som adm. direktør Peter Parbo udtrykker det.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002