Kontakt os






 


Onsdag 19. maj 2004
Kulturministeren vil sælge TV 2 hurtigt
Brian Mikkelsen vil sælge TV 2 hurtigst muligt for at komme af med den blandingsøkonomi, som er årsagen til, at tv-stationen blev dømt til at tilbagebetale 628 millioner kroner den har fået i ulovlig statsstøtte. Læs mere

Tirsdag 18. maj 2004
Thomas Graae blev årets farmer
Farmen har siden den 23. februar 2004 hver mandag henrykket godt 300.000 seere i gennemsnit. Ved finalen i Farmen sad 347.000 seere og så på, da der var flest – og 277.000 seere i gennemsnit fulgte med, da den 33-årige ingeniør Thomas Graae fra København blev kåret som Årets Farmer 2004 på TV3 – og blev en halv million kroner rigere. Læs mere

Mandag 17. maj 2004
Tyskland: Protest over bryllups-tv
En tysk seer har protesteret til en forvaltningsdomstol i Mainz over, at tv-stationen ZDF droppede et par faste nyhedsudsendelser til fordel for direkte reportage fra det royale bryllup i København. Ifølge den tyske medielov, har public service-kanalerne en forpligtelse til at sende nyhedsudsendelser på faste tidspunkter. Ifølge Ritzau, afviste forvaltningsdomstolen imidlertid anken, og fastslog, at seere ikke grundlæggende har krav på at få bestemte udsendelser på bestemte tidspunkter. (TN)

Mandag 17. maj 2004
Viasat Sport 1 fejrer kunde nummer 1 million lørdag 22. maj
Lørdag den 22. maj kan Viasat Sport-kanalerne for alvor fejre sig selv. På kort tid er det nemlig trods all odds, forudsigelser og tidl. erfaringer i Danmark med sportskanaler lykkedes at gøre ikke bare éen, men hele tre danske sportskanaler til solide succeser. Læs mere

Mandag 17. maj 2004
I orden at vise EM-fodbold på storskærm
DR vil ikke opkræve penge hos arrangører, der har lyst til at vise eksempelvis Danmarks kampe eller finalen på storskærm i forbindelse med det forestående EM i fodbold i Portugal i juni og juli, såfremt de betingelser, DR opstiller, er opfyldt. Læs mere

Mandag 17. maj 2004
Bryllup gav ny rekord i tv-sening
Danskerne har aldrig siddet så meget ved fjernsynsskærmen på én dag, som de gjorde fredag den 14. maj i forbindelse med brylluppet i kongehuset. Sammenlagt blev det til fem timer og 52 minutters tv-kiggeri i gennemsnit pr. dansker, og dermed blev den hidtidige rekord stukket noget så eftertrykkeligt. Læs mere

Mandag 17. maj 2004
DR og TV 2 begge glade for fredagens seertal
Der var ingen klokkeklar vinder i kapløbet om seerne til brylluppet i kongehuset i fredags, men de fleste valgte at se dagens højdepunkter: vielsen, karetturen gennem København og balkonhyldesten på Amalienborg på DR 1. I syv timer i træk - fra klokken 14 til 21 - havde DR 1 flest seere i gennemsnit, nemlig 1.1 millioner, mens TV 2 samtidig havde knap en million. Målt på dagen som helhed - fra klokken 7 til 02 - var TV 2 imidlertid vinderen med en seerandel på 48 procent mod DRs 44. Læs mere

Søndag 16. maj 2004
Licens til TV 2 dømt ulovlig
EU-Kommissionen vil formentlig kræve, at TV 2 betaler 600 mio. kr. tilbage, som tv-stationen ulovligt har fået i statsstøtte gennem licenspenge. Læs mere

Fredag 14. maj 2004
Tyrkiet: Danmark klager over Grand Prix
Skuffet, trist og meget overrasket. Det er de følelser, DRs tv-direktør Jørgen Ramskov går rundt med efter Tomas Thordarsons exit fra Melodi Grand Prix. Iflg. B.T. vil DR officielt påtale, at det fejlagtigt ikke var 'Shame On You'-omkvædet, men et vers der blev vist, da sangene kort blev gengivet inden afstemningen. Danmark kommer dog ikke med i finalen af den grund. (SHN)

Fredag 14. maj 2004
Mediebureau: Reklamedebat forfejlet
Debatten i dele af pressen om, hvorvidt tv-reklamer har mistet effekt fordi der sendes reklamer på flere tv-kanaler, er forfejlet. Det skriver Mediaedge:cia i en kommentar i sit nyhedsbrev. De færreste ser mere end én kanal ad gangen. Derfor er det ligegyldigt for den enkelte, om der er reklamer på samme tid på 20 andre kanaler, skriver bureauet ifølge TV 2 Medienyt. Sidste år blev den gennemsnitlige dansker "ramt" 21 gange om dagen af en tv-reklame - for fem år siden var tallet 19. I betragtning af, at der er et betydeligt antal nye kanaler, der sender mindst 15 timer i døgnet, synes denne udvikling ikke specielt dramantisk, konkluderer Mediaedge:cia. (TN)

Fredag 14. maj 2004
USA: Seerrekord til sidste afsnit af 'Venner'
Da NBC i sidste uge sendte det absolut sidste afsnit af komedieserien 'Venner', på amerikansk tv, blev der med mere end 52 mio. seere sat rekord på kanalen. Afsnittet er dermed den fjerde mest sete serie-afslutning i USA, oplyser TV 2 Medienyt. Afsnittet er kun overgået seermæssigt af 'M*A*S*H', 'Sams Bar' og 'Seinfeld'. Afslutningen på 'Venner' virkede som en magnet på annoncørerne, der stod i kø for at betale 13 mio. kr. for et reklamespot på 30 sekunder. Danske seere må dog vente et års tid på afslutningen af 'Venner' på TV 2. (TN)

Fredag 14. maj 2004
'16½' blev et flop
TV 2 har sendt sin sidste udgave af forbruger, og livsstilsmagasinet '16½'. Nyhedschef Michael Dyrby siger til TV 2 Medienyt, at det ikke lykkedes at lave den kombination af forbrug og livsstil, der gjorde, at seerne lod sig tiltrække af programmet. En ændring af konceptet i serieforløbet, med en skarpere profil, gav ikke den tilstrækkelige seerinteresse. I gennemsnit har programserien kun haft 544.000 seere og en share på 29 %. (TN)

Fredag 14. maj 2004
Ulla Therkelsen bliver 60 år
Lørdag den 15. maj fylder TV 2s udenrigskorrespondent Ulla Therkelsen 60 år, oplyser TV 2 Medienyt. Hun var TV 2s første nyhedschef, da stationen gik i luften i 1988. Hun blev efterfølgende den allestedsnærværende reporter overalt i Europa, hvor hun bl.a. er kendt for sine indgående EU-reportager. Før sin karriere på TV 2, var hun et kendt ansigt på DR, hvor hun var ansat fra 1976 og frem til 1987, hvor hun blev headhuntet til TV 2, af daværende direktør Jørgen Schleimann. (TN)

Torsdag 13. maj 2004
Royalt bryllup uden børne-tv
Bryllupsfeberen raser på DR, og det går ud over nyhedsdækningen og børneprogrammerne, skriver Politiken. Læs mere

Torsdag 13. maj 2004
DR-ansatte mere positive overfor DR Byen
Ansatte i DR, der har deltaget eller deltager i arbejdsgrupper om DR Byen, er mere positive over for DRs fremtidige hjemsted i Ørestad, end 'gennemsnitsmedarbejderen' er. Det samme er DRs chefer, hvorimod DRs ansatte i provinsen er mindre positive stemt over for projektet end de øvrige. Det viser den årlige interne medarbejderundersøgelse, som analyseinstituttet Gallup har gennemført for DR Byen blandt 1500 DR-medarbejdere. Hvor det for to år siden var 46 procent af DRs ansatte, der var positive eller meget positive over for DRs byggeri af det nye hus i Ørestaden, er det nu 57 procent, der er det. (TN)

[<] 1 2 3 4 5 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002