Kontakt os






 

DR får ris og ros for ’Album’-drama
Mandag 10. marts 2008
Af Karsten Jensen
 
DR høster i dage store roser for det Hella Joof instruerede, ’Album’, der da også hurtigt viste sig, at være i en ny stil langt væk fra de mere mainstreamagtige produktioner som ’Bryggeren’, ’Forbrydelsen’, ’Krøniken’, ’Sommer’, Rejseholdet’ osv. Men ved siden af roserne bliver der også uddelt ris til serien.

5 ud af 6 stjerner blev det til for Jyllands-Postens anmelder, der blandet andet beskriver gårsdagens første afsnit i går:

”Godt skuespil helt ned til den mindste birolle. Og hvad der er endnu bedre – med sit præcise billedsprog får dette første afsnit tegnet en række portrætter af ofrene for den frie og dybest set egoistiske kærlighed, der var et af tidens store mantraer.

Nærbilleder af smerten og ydmygelsen, af konen i sofaen, mens manden kinddanser med en anden, drengen i sengen, der lytter, mens hans mor i stuen ved siden af fortæller, at hun har kræft og vil skilles.

Bondekonen i bilen, der stirrer tavst frem for sig, mens manden bønfalder hende om at sige et eller andet, moderen, der ligger i sengen ved siden af sin lille datter, med øjnene fulde af tårer.”

Berlingske, der kun giver tre stjerner, skriver:
"Pænt uden at være prangende. Hella Joof er ikke verdens sikreste personinstruktør, og præstationerne i 'Album' spænder fra det teatralske til det realistiske."

24 Timer stiller spørgsmålstegn ved seriens realistiske snit, der er portrætteret i hippie miljøet og serien tildeles kun tre stjerner:

”Klichéfyldt første omgang. Mon ikke der bare var en enkelt hippie, der havde en almindelig sød kone, der ikke hev hele omgangskredsen (m/k) med i bollerummet, mens den bløde mand farvede garn?", skriver 24timers, som synes, at det første afsnit af ’Album’ var for trist.

Skuespillerpræstationerne roses i Politiken, der generelt set er meget begejstret for serien. Avisen skriver at album starter godt og: ” Fint, følsomt – og forfærdeligt, tja, på kant med farcen, thi var 1970’erne virkelig så grimme?”


En ikke-repræsentativ afstemning på Ekstra Bladets hjemmeside afslører, at avisens læsere finder ’Album’ god. På en skala fra 1-5 har 41 pct. (i skrivende stund) stemt på serien med et 3-tal, der dermed ifølge avisen får karakteren ”mellemvare”. 15 pct. finder serien ”Ret dårlig” mens hele 29 pct. finder serien ”Ret god”.


Foto: Thomas Marott, DR.

Billedtekst:

Johanne (Marie-Louise Coninck) og Kristoffer Olufsen (Kjeld Nørgaard) må opgive at blive boende på slægtsgården, som derefter bliver udstykket til sommerhusgrunde af den nye ejer.


Der er fest for vennerne hos familien Rolsted, og Vilhelm (Jens Jørn Spottag) holder sig ikke tilbage i forhold til noget, heller ikke Jette (Ellen Hillingsø). I baggrunden Musse Rolsted (Bodil Jørgensen) mellem vennerne Gitte (Ditte Karina Nielsen) og Luffe (Nicolas Bro).






Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002