Kontakt os






 

Ærespris for H.C.Andersen-eventyr
Onsdag 2. februar 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Det er nærmest et eventyr i sig selv, at tegnefilmserien 'Der var engang' med H. C. Andersen-fortællinger, som lige nu vises på DR1 hver mandag, netop er blevet solgt til Kinas 1.286.975.000 seere. Men nu er der også udsigt til, at producenten bag de 30 animerede eventyr, produktionsselskabet A. Film og direktøren Jørgen Lerdam, får en ærespris for arbejdet.
Æresprisen uddeles på H.C.Andersens 200-års fødselsdag den 2. april i Odense Koncerthus, når Hans Christian Andersen Priskomiteen, der er en lokal odenseansk græsrodsbevægelse, som har til formål at fremme kendskabet til Andersens liv og digtning verden over, blandt andet deler tre ærespriser ud. Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

I motivationen for at hædre A. Film hedder det blandt andet, at "de 30 H. C. Andersen-eventyr er gjort tilgængelige for unge og gamle i et billedsprog, der er nutidigt, men alligevel tro mod ånden og moralen i eventyrene."

Næste afsnit i serien - eventyret 'Kærestefolkene' - kommer på mandag den 7. februar kl. 18.00 på DR1, og mange husker måske introens unge mand, der som en moderne Andersen kommer susende på cykel for at passe børn og lukker dem ind i eventyrernes og tegnefilmenes farverige verden.

Også Sverige og Norge viser serien med H. C. Andersen-eventyr, som internationalt sælges under titlen 'Fairytaler'.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002