Kontakt os






 

DR 2003-julekalender
Onsdag 20. november 2002
Af Karsten Jensen
 
Palmer, isbjerge og dansk-vestindiske nisser bliver ingredienser i verdens første julekalender, der udspiller sig på tre kontinenter og som sendes i 2003. Journalistkonflikten i DR i sensommeren 2002 danner den økonomiske baggrund for den nye julekalender.
"Der går ofte flere år mellem de nyproducerede julekalendere på DR 1, og det er ikke kun fordi, der er så mange gode julekalendere at genudsende", siger DRs generaldirektør Christian S. Nissen. "Vi havde egentlig opgivet at sende en ny Nissebande-kalender i 2003, fordi vi ikke kunne få produktionsbudgettet til at hænge sammen. Men med et tilskud på 13 millioner kroner fra de midler vi sparede under journalistkonflikten, kan vi nu give alle seerne en rigtig familie-julekalender at samles om i december næste år".

Forfatter og instruktør Flemming Jensen og Preben Vridstoft, chef for B&U i DR, har arbejdet på historien om De Dansk Vestindiske Nisser i halvandet år. Derfor er det med stor glæde, at planerne om en ny julekalender nu bliver realiseret. Optagelserne skal foregå på Sankt Croix, i Grønland og i Holme-Olstrup og begynder til foråret. Preben Vridstoft finder det magtpåliggende at lave en ny julekalender i DR: "Julekalendere er det allerbedste til at binde alle generationer sammen, og jeg er meget glad for, at det nu er lykkedes at finde penge til de nye optagelser".

Foto: Lunte, alias Flemming Jensen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002