Kontakt os






 

TV 2 indgår stor aftale med MTV
Fredag 24. oktober 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2 har købt to meget store programmer hos MTV, skriver TV 2 | medienyt i dag. Den ene del af "pakken" indeholder primært en række awards, bl.a. 'European Music Awards', der afholdes den 6. november i Edinburgh og som sendes på TV 2 den 21. november. Derudover gælder det 'Music Video Awards' og 'Movie Awards', der begge vises på TV 2 Zulu. Den anden del af pakken indeholder eksklusive TV 2 Zulu-titler.
Blandt de nye programmer til TV Z Zulu er en række forskellige programmer med fællestitlen 'All Access', hvor seerne kommer tættere på de kendte, deres liv, arbejde og berømmelse.

Desuden er der serien 'Fan Club', hvor man følger fans af bl.a. Ozzy Osbourne, Sting og Elton John.

'Driven' er en ny serie, der portræterer flere af de helt nye kunstnere - bl.a. Britney Spears.

Desuden er der en stribe 'Making the Video' programmer, der fortæller om, hvordan musikvideoer produceres.

Endelig indeholder aftalen flere programmer i serien 'TV Moments', skriver TV 2 | medienyt videre.

TV 2 har ligeledes aftalt sig til en række titler fra 'Comedy Central' - bl.a. 'The Man Show' (der allerede sendes på tirsdage og lørdage) samt flere stand-up shows.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002