Kontakt os






 

’Valg for alle’ på TV 2
Fredag 21. januar 2005
Af Karsten Jensen
 
Hele den danske befolkning og dermed alle aldersgrupper vil blive en del af TV 2s fokus i valgdækningen frem til folketingsvalget den 8. februar, og valgdækningen vil blive den største nogensinde.
”Vi dækker hele spektret i den danske befolkning fra de helt små til de ældste”, siger TV 2s nyhedschef, Michael Dyrby, der har formuleret TV 2s valgslogan: "Vi dækker valg fra vugge til grav."

TV 2 sender blandt andet børne-tv om valget med børneværterne Martin og Ketil, og på TV 2 Zulu vil partilederne fra alle partier på skift mødes med unge vælgere og med NYHEDERNEs reporter Johannes Langkilde som vært.

TV 2 gennemfører desuden live-tekstning af en stribe af de direkte udsendelser - til glæde for de hørehæmmede. Det første ’Topmøde’ mellem Anders Fogh Rasmussen (V) og Mogens Lykketoft (S) blev live-tekstet, og det vil det andet ’Topmøde’ også blive.

Desuden live-tekstes det store vælgermøde, som bliver sendt direkte fra Forum Horsens, afslutningsdebatten ’Det sidste ord fra Folketingets Fællessal’, hvor tidligere nyhedschef Jens Gaardbo er vært, samt selve valgaftenen. Jes Dorph-Petersen og Kaare R. Skou er ankermænd på valgaftenen, som sendes fra TV 2s Midtergang i Odense.

Geografisk vil bredden blive understøttet af en tæt valgdækning hos TV 2-regionerne, der blandt andet får udvidet deres sendetid med 10 minutter i den sene regionale udsendelse, mens TV 2s sene nyhedsudsendelse udvides til 30-35 minutter.

Folketingsvalget dækkes også i de øvrige nyhedsudsendelser på TV 2.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002