Kontakt os






 

Kamp om fremtidig signal-distribution
Mandag 4. juli 2005
Af Karsten Jensen
 
Distributionen af de danske tv-signaler er på vej til at blive digitaliseret med udgangen af 2009, hvor der skal slukkes for de jordbaserede analoge sendere, der udskiftes med digitale. Nye aktører kan være på vej i et marked under opbrud for distribution.
Der omsættes for 3-4 mia. kr. årligt på markedet for distribution af tv-kanaler, skriver Børsen i dag. Men markedet kan vende op og ned på det hele med lukningen af analoge sendere.

Niels Breining, adm. direktør TDC Kabel TV udtaler til Børsen:

”I forhold til den digitale udvikling er det en stor fordel for os, at vi allerede har vores analoge kabelplatform. Det betyder jo, at vores kunder for eksempel i starten kan nøjes med at købe én ’set top-boks’ og lade andre tv i husstanden fortsætte analogt. Den mulighed kan de nye bredbåndsselskaber ikke tilbyde.”

Avisen skriver, at der vil dukke nye distributionsselskaber op, der ønsker at sende signalerne ud til seerne i blandt andet antennenet.

Visasat, der blandt andet distribuerer sine TV3-kanaler har et ønske om at deres kanaler kommer ud til så mange brugere som muligt, men risikerer at kanibalisere sit eget parabolmarked.

”De nye digitale distributionsformer lægger op til, at kunderne i stadig større grad skal have frit valg på alle kanalhylder, men for Viasat og de andre store distributører er det afgørende at bevare kontrollen over pakketeringen,” forklarer medieforskeren Frands Mortensen, professor ved Århus Universitet.

Mortensen forklarer, at en lang række af de nuværende kanaler ikke vil kunne sælges enkeltvis.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002