Kontakt os






 

'En have i gave' er tilbage på TV 2 Fri
Tirsdag 30. januar 2018
Af Redaktionen
 
Om en uge - tirsdag den 6. februar - tager TV 2 Fri hul på en ny omgang 'En have i gave'. Denne gang med Cecilie Hother som vært.


Otte haveejere får deres livs overraskelse, når de efter to dage væk hjemmefra kommer hjem til en totalt forvandlet have - udtænkt og udformet af et hold havefolk med havearkitekten Knud Bundgaard i spidsen og med Cecilie Hother som vært.


Over 1.000 ville have ny have

De heldige deltagere i 'En have i gave' er blevet udvalgt blandt over 1.000 ansøgere, der syntes, at netop deres kone eller mand eller en helt tredje havde fortjent en håndsrækning med haven.

De otte haver, der blev udvalgt til at få et besøg af gartnerteamet med havearkitekt Knud Bundgaard i spidsen, skal på to dage forvandle de kedelige eller tilgroede haver til skønne, blomstrende oaser.

Hvert et spadestik bliver en kamp mod tiden, da teamet kun har to dage. Og seere får lov til at følge med i hele historien - fra tankerne bag de storslåede skitser tænkes, til den uvidende haveejer vender hjem.

Første afsnit af den nye sæson med 'En have i gave' sendes tirsdag den 6. februar kl. 21.00-21.50 på TV 2 Fri.


Foto: Vært på 'En have i gave', sæson 2, Cecilie Hother sammen med haveekspert Knud Bundgaard. (Foto fra Metronome/TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002