Kontakt os






 

Ingen dommerskænderier - ingen 'X Factor'
Tirsdag 21. februar 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
De reelle stjerner i 'X Factor' er dommerne - og ikke deltagerne. Den erfarne tv-mand Chris Nørgaard mener, at DR sidder og klapper i hænderne, når Thomas Blachmann sviner en deltager til, når Pernille Rosendahl uventet forlader studiet - eller når 'Cutfather' - med tårer i øjnene - fortæller, at det er som at vælge imellem sine børn, når han skal sende en deltager hjem.

Chris Nørgaard, der er tidligere udviklingschef for Mastiff Media og nuværende direktør for og medindehaver af produktionsselskabet Respirator Media & Development, forklarer i dag i dagbladet Politiken, at 'X Factor'-konceptet ville falde fra hinanden uden karismatiske dommere, der forstår at starte et skænderi og lade de helt store følelser få frit løb.

"Det her handler ikke om at spotte talenter. Uden den sure dommer ville folk ikke se det. Deltagerne er ikke programmets omdrejningspunkt. Bare se hvor kort tid, de får til at optræde," siger Chris Nørgaard og tilføjer: "Selvfølgelig skal folk også tænke, wow - naboens datter kan synge, men uden dommerne ville det hele falde til jorden."

Chris Nørgaard mener ikke, at live musik på tv holder.

"Folk er fløjtende ligeglade, og seertalene daler med det samme. Seerne har kun brug for lige at blive mindet om, hvordan en sang lyder, og så vil de tilbage og høre dommernes mening," fortæller han videre til Politiken, og slår fast, at 'X Factor' kun handler om to ting: At grine af nogle tosser og se dem blive svinet til af dommerne.


DR helt uenig

DRs underholdningschef og ankermand på 'X Factor', Jan Lagermand Lundme, mener, at det er musikken og dommernes faglige kundskaber, der gør programmet populært.

Og om dommernes betydning siger Lundme til Politiken: "Det er både vigtigt for seerne og for deltagerne at høre, hvad dommerne siger. Det er klart, at livemusikken uden dommerne som en del af fortællingen ikke ville holde."



Foto: Én af dommerne i 'X Factor,' Thomas Blachmann, stjal billedet i fredagens udgave af programmet, da han i kraftige vendinger kritiserede alle de optrædende solister - undtagen hans egne solister, og nærmest kom i skænderi med de andre dommere. (Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002