Kontakt os






 

'Borgen' er tilbage fra på søndag
Mandag 19. september 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fra på søndag kl. 20 kan vi igen følge Danmarks første kvindelige statsminister Birgitte Nyborg (Sidse Babett Knudsen), hendes ambitiøse spindoktor Kasper Juul (Pilou Asbæk) den unge, idealistiske tv-journalist Katrine Fønsmark (Birgitte Hjort Sørensen) og mange andre. Det sker når DR1 blænder op for 2. sæson af 'Borgen'.
Birgitte Nyborg har nu siddet som statsminister i Danmark i to år. De private omkostninger har været store, og hun skal forsøge at opbygge en hverdag som fraskilt mor og minister. Politisk har hun tilkæmpet sig respekt fra både modstandere og alliancepartnere i tinget, men det bliver stadig mere vanskeligt at fastholde samarbejdet i regeringen. Danmarks deltagelse i internationale krige og centrale politiske spørgsmål om velfærdssamfundet splitter tinget og tvinger hende til at indgå stadig mere skrøbelige forlig. Presset vokser til sidst til et niveau, hvor hun kommer i tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre at bevare magten og samtidig bevare sig selv.

I anden sæson møder seerne Katrine Fønsmark som stjernejournalist på Ekspres, hvor hendes syn på etik, moral og journalistik udfordres i mødet med chefredaktør Michael Laugesen (Peter Mygind). Katrine kommer stadigt længere fra idealerne, der prægede hende ved seriens begyndelse, men finder et fagligt og personligt holdepunkt i sin gamle TV1-kollega Hanne Holm (Benedikte Hansen).

Kasper Juul fortsætter sit professionelle virke som spindoktor for Birgitte Nyborg i Statsministeriet, og privat forsøger han at finde ro og lægge bånd på sine indre dæmoner i forholdet til sin nye kæreste Lotte (Rikke Lylloff).

Adam Price er hovedforfatter med Tobias Lindholm og Jeppe Gjervig Gram som medforfattere.

Afsnittene i anden sæson er instruerede af Jannik Johansen, Jesper W. Nielsen, Louise Friedberg og Mikkel Nørgaard og fotograferet af Rasmus Heise, Lars Vestergaard og Magnus Jønck. Søren Gam er production designer, Knirke Madelung scenograf, Halfdan E komponist, og Camilla Hammerich er producent.

Anden sæson af Borgen er på ti afsnit; første afsnit sendes på DR1 søndag den 25. september kl. 20.00.


Foto: Katrine Fønsmark. (Fotograf: Mike Kollöffel, DR)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002