Kontakt os






 

’Bowler-Tage’ fra ’Zulu Djævleræs’ fængslet for våbenbesiddelse og salg
Fredag 10. juli 2009
Af Karsten Jensen
 
Medkommentatoren Tage Bisgaard Hansen, kendt som ’Bowler-Tage’, fra TV 2 Zulus ’Djævleræs’ er efter en ransagning blevet anholdt og varetægtsfænglet for ulovlig våbenbesiddelse og våbensalg.

Politiet har fundet ulovlige våben og ammunition hos den svovlende kommentator Bowler-Tage fra 'Zulu Djævleræs'.

Dommeren har besluttet, at sagen mod ’Bowler-Tage’ skal foregå bag dobbelt lukkede døre, og derfor vil Nordjyllands Politi ikke kommentere sagen, skriver Ekstra Bladet.

”Vi har foretaget flere anholdelser i samme kompleks, men jeg kan overhovedet ikke sige noget om sigtelsen på grund af de dobbelt lukkede døre,” siger Frank Olsen fra afdelingen for organiseret kriminalitet, Nordjyllands Politi, til avisen.

TV 2 Zulu har netop afsluttet optagelserne af endnu en sæson af ’Zulu Djævleræs’.

”I Danmark - og på Zulu - er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Det gælder også Tage. Og på Zulu kan vi rigtigt godt lide ’Bowler-Tage’, som er en fast del af ' Zulu Djævleræs' - også i den kommende sæson, der er optaget. Skulle det så ende med, at han bliver dømt, må vi tage den derfra,” siger Maiken Wexø, programchef for TV 2 Networks til Ekstra Bladet.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002