Kontakt os






 

TV 2 News overtager nyhederne i S-tog
Tirsdag 1. februar 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fra og med i dag er DR Update blevet udskiftet med TV 2 News i de danske S-tog.
DSB og Commute Media har indgået en aftale med TV 2, der betyder at det fra og med i dag tirsdag den 1. februar bliver TV 2 News der kan ses på de mange infoskærme i S-togene.

"TV 2 News er nu danskernes primære nyhedsformidler i det offentlige rum, og dermed har vi nået et vigtigt strategisk mål," udtaler kanalchef for TV 2 News, Mikkel Hertz, og fortsætter: "Det betyder rigtig meget for os også at komme ud i S-togene, hvor masser af mennesker i hovedstadsområdet dagligt pendler til og fra arbejde."

Den nye aftale med DSB indebærer, at TV 2 News foretager en redaktionel oprustning, så infoskærmene i togene og rundt omkring i hele landet nu opdateres med flere nyheder, sport, finans og vejr hele døgnet rundt alle ugens dage. Det skriver Ritzau.

Det er udvalgte nyheder fra TV 2 News, der kan ses i S-togene, med 10 indslag af ca. 30 sekunder, der vises i rotation med andre indslag.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002