Kontakt os






 

Ikke noget 'Bardatræf' på DR i 2013
Onsdag 13. marts 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Børn, rollespillere og andre Barda-fans kommer ikke til at møde orker, elvere, magikere og trolde ved et ’Bardatræf’ i 2013. DR og Syddjurs Kommune kunne ikke nå til enighed om en ny aftale.
De sidste måneder har der været gjort en række forsøg på at nå til enighed om en ny aftale mellem DR og Syddjurs Kommune. Det er ikke lykkedes og konsekvensen bliver nu iflg. en pressemeddelelse fra DR, at ’Bardatræf’ 2013, der ellers var planlagt til at blive afholdt i september 2013, aflyses.

"Det er drønærgerligt. Rammerne omkring Kalø Slotsruin er så oplagt et match med Bardas evlkentyrlige univers, at DR rigtig gerne ville have gentaget de sidste års succes ved Kalø. Men det bliver desværre ikke til noget i år, og det er jeg oprigtigt ked af på alle ’Bardafans’ vegne. Jeg vil kæmpe for, at vi kan komme tilbage med et nyt ’Bardatræf’ på et senere tidspunkt," siger kanalredaktør for DR Ultra og DR Ramasjang Kirstine Vinderskov.


Drønærgerligt

Formanden for udvalget for Plan, Udvikling og Kultur i Syddjurs, socialdemokraten Jesper Mathiesen bruger akkurat samme ord - drønærgerligt - om aflysningen. Han siger iflg. Berlingske Nyhedsbureau:

"Vi har haft meget hårde forhandlinger med Danmarks Radio . Det er især på to afgørende områder, at vi ikke har kunnet nå til enighed. Dels om den såkaldte licens-fee, der er de penge, som DR skal have for at stille Barda-navnet til rådighed, dels om Danmarks Radios ret til at godkende alt, hvad der har med træffet at gøre."


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002