Kontakt os






 

Cutter ude af 'Big Brother'
Fredag 26. september 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
22-årige Cutter fra København NV blev den første af de 12 beboere, der måtte forlade Big Brother-huset i Skovlunde.
I det direkte Big Brother Talkshow på TvDanmark 2 stod det i torsdag aften klart, at seerne med 59 pct. af stemmerne afgjorde, at Cutter - efter kun fire dage - var den, der måtte gå den tunge gang fra huset - ud i friheden - og ud af konkurrencen om 1 million kroner.

De 11 tilbageværende beboere er nu alle sikret endnu 14 dage i huset. Ved næste uges Talkshow torsdag den 2. oktober er der ingen udstemning. I stedet må beboerne forberede sig på et chok, når værten Lisbeth Janniche stiller beboerne en opgave, der efterfølgende straks vil opdele gruppen i en fattig og en rig side - med en gennemsigtig væg gennem hele huset.

På den fattige side er der ikke noget varmt vand, og toilet og bad vil være placeret udendørs. Madrationen er af meget enkel karakter og de beboere, der må flytte over på den fattige side af væggen, får kun mulighed for at tage det tøj med sig, som de kan have i en lille taske - og intet andet!

Den rige side får samtidig en endnu højere levestandard, med muligheden for at aflevere tøj til vask, nye håndklæder og nyt sengetøj hver uge. Ud over masser af mad og andre varer, vil beboerne på den rige side få mulighed for at tjene ekstra penge hver uge. Disse penge kan de bruge til, hvad de ønsker!

Rollerne kan imidlertid hurtig byttes rundt. Hver torsdag i det direkte Big Brother Talkshow kl 20.00 kan seerne følge med, når beboerne kæmper om retten til at tilbringe den kommende uge i den rige del af huset.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002