TV3s og TV Danmarks såkaldte reality-shows om at blive udvalgt til et job af Don Ø i programmet Kontrakten, og TV Danmarks program med Klaus Riskær Pedersen, Hyret eller Fyret’ er ikke kommet helt godt fra start, vurderer Mediaedge:cia, der dog også mener, at begge programmer kan nå at hente flere seere.
Første afsnit af Kontrakten på TV3 blev ifølge Gallup TV-Meter set gennemsnitlig af 116.000 seere. Det er 15.000 mere end hvad ’Hyret eller Fyret’ i gennemsnit havde af seere. Begge programmer havde premiere sidste uge.
Mediagedge:cia skriver, at ’Kontrakten med Don Ø’ indtil videre ikke seermæssigt lever op til de - måske – for høje forventninger, selvom seertallet kulminerede med 180.000 seere i slutningen af programmet.
Mediaedge:cia peger dog på, at begge programmer stadig kan nå at få flere seere da programmerne er ret nye.
|