Kontakt os






 

IT- og Telestyrelsen nedlægges
Mandag 10. oktober 2011
Af Ulrik Brinck
 
Den nye regering har - i forbindelse med sin tiltræden - besluttet at foretage en række såkaldte ressortændringer. Af ændringerne følger bl.a., at IT- og Telestyrelsen under Videnskabsministeriet nedlægges, og at styrelsens opgaver splittes op og overføres til fire forskellige andre ministerier.
Ansvaret for administration af frekvenser til bl.a. radio og tv vil, sammen med ansvaret for tele- og internetregulering, fremover høre under Erhvervs- og Vækstministeriet.

Andre områder fordeles som følger: Sager vedrørende beskyttelse af kritisk it-struktur og statens varslingstjeneste for internettrusler, GovCert, overgår til Forsvarsministeriet. Finansministeriet overtager området for it-politik, herunder sager vedr. digital kommunikation med borgere og virksomheder, mens visse opgaver vedr. bl.a. it-modernisering og digitaliseringsmæssige forhold overgår til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Formelt er IT- og Telestyrelsen allerede nedlagt nu. I praksis skal der i den kommende tid ske en fordeling af opgaver og medarbejdere fra styrelsen til de modtagende ministerier.

IT- og Telestyrelsen blev dannet i 2002 ved en sammenlægning af Telestyrelsen og Statens Information og har omkring 300 ansatte.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002