Kontakt os






 

Penkowa gav gaver til DR-medarbejder
Mandag 14. marts 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I 2006 lavede DR en rosende portrætdokumentar om den nu bedrageridømte hjerneforsker Milena Penkowa. Penkowa betalte 10.000 kr. til manden bag dokumentarprogrammet, Otto Schelin, og forærede ham desuden en dyr underjordisk parkeringsplads i centrum af København. Det oplyser DR Nyheder.
Under optagelserne til DR-dokumentarfilmen 'Milena og Hjernen', og 2½ år frem sørgede Milena Penkowa for at DR-medarbejderen Otte Schelin - ganske gratis - fik en gratis parkeringsplads til sin private sportsvogn i kælderen på Milena Penkowas arbejdsplads, panuminstitutet i København. En parkeringsplads til en værdi af flere tusinde kroner om måneden.

Men ikke nok med det. Pankowa har også overført 10.000 kr. til Otto Schelins bankkonto.

Otto Schelin afviste søndag overfor DR Nyheder, at han har modtaget penge fra forskeren, men da DR Nyheder fremlægger dokumentation i form af et bilag, der viser, at der er overført 10.000 kroner til hans konto et års tid efter optagelserne, ændrer han pludselig forklaring.

Nu er forklaringen, at Otto Schelin har modtaget de 10.000 kroner for en opfindelse af et stykke værktøj, der kan bruges til at lave skader på rotter.

Af bilaget for de 10.000 kr. fremgår det, at DR-medarbejder Otto Schelin omtales som "doktor", og at der er tale om betaling af en opfindelse med patentnummeret: 00036769.

Patent og Varemærkestyrelsen oplyser dog, at det unikke patentnummer - 00036769 - slet ikke findes, og at opfindelsen dermed ikke eksisterer.


DR: Det er ikke i orden

Direktør i DR Oplysning, Gitte Rabøl, siger til DR Nyheder, at "den sag er noget rod," og at hvis DR-medarbejdere modtager gaver, så er det ikke orden.

Hvilke konsekvenser sagen vil få for Otto Schelin er ikke oplyst.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002