Kontakt os






 

Flere gengangere i DRs bestyrelse
Tirsdag 18. november 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Mindst fire nuværende medlemmer i DR's bestyrelse fortsætter i den nye bestyrelse, der tiltræder den 1. januar.
Folketinget har nu udpeget og i dag formelt godkendt seks medlemmer af DRs 11 mand store bestyrelse. Ritzau oplyser, at fire er gengangere: Det drejer sig om forfatter Ole Hyltoft - udpeget af Dansk Folkeparti, chefredaktør Torben Dalby Larsen - udpeget af Venstre, journalist Trine Gregorius - udpeget af Socialdemokraterne, og kommunikationsdirektør Lars Nielsen - udpeget af Radikale Venstre.

Nye i bestyrelsen er forfatter og konsulent Dennis Nørmark og advokat Line Barfod. De er udpeget af henholdsvis Liberal Alliance og Enhedslisten.

SF og Konservative har fra den 1. januar 2015 ikke længere repræsentanter i DRs bestyrelse.

Ud over de seks medlemmer, som Folketinget udpeger, består DRs bestyrelse af to medarbejderrepræsentanter og tre personer, der er udpeget af kulturministeren.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002