Kontakt os






 

TV 2 åbner for mobilnyheder til flere
Tirsdag 17. august 2004
Af Thomas Nielsen
 
Ejere af mobiltelefoner, der kan kobles til internet, vil fra 19. august få mulighed for at se TV 2/nyheder på deres telefon.
TV 2/Danmark A/S lancerer som den første tv-station herhjemme en tjeneste, så det er muligt at se tv-nyheder på almindelige mobiltelefoner med browser, skriver Jyllands-Posten.

Man skal med andre ord have en telefon, hvor man kan gå på internettet og læse emails. Nyhedstjenesten har premiere 19. august, og man skal tegne et abonnement for at kunne se nyhederne.

Hidtil har det kun været muligt at se TV 2s nyheder ved hjælp af de såkaldte tredje generationsmobiltelefoner - eller umts-telefoner.

"Folk ønsker i højere grad at bestemme, hvordan og hvornår de ser nyheder, og med denne tjeneste kan mange flere med mobiltelefon og uanset operatør se TV 2/Nyhederne. Stadig vil kvaliteten være mærkbart bedre med en af de nye 3-telefoner", fortæller Rune Bech, chef for TV 2/Interaktiv, der har ansvaret for bl.a. tv2.dk og tv-stationens mobiltjenester.

TV 2 begyndte i efteråret 2003 at sende indslag til de 3-telefoner, der blev lanceret. Siden har man arbejdet med en løsning, hvor signalet med nyhederne bliver presset så meget, at det kan ses på nyere, almindelige mobiltelefoner, der ikke har samme båndbredde som umts-telefoner.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002