Kontakt os






 

Slut med homofjas i Melodi Grand Prix
Onsdag 31. marts 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Melodi Grand Prix skal bringes tilbage til at være et familieshow - uden tant og fjas og homoseksuelt præg, lyder det fra den norske Grand Prix chef, Dag Hvaring. Han er godt træt af drag queens og lyserøde fjerboaer i den europæiske sangkonkurrence. Grand prix'et skal handle mere om musik.
"Vi vil væk fra det homoagtige tant og fjas," sagde Dag Hvaring under en forelæsning ved Universitetet i Oslo, skriver Ritzau.

Et norsk magasin for homoseksuelle har nu taget sagen op. Redaktør Erna Bøyum kalder den norske grand prix-chefs udtalelser for en provokation.

Dag Hvaring vil ikke udlevere manuskriptet til sin tale, men siger til NTB: "Det jeg sagde var, at vi må fjerne tant og fjas og få melodi grand prix tilbage til det gode gamle familieshow".

Det internationale Melodi Grand Prix afholdes i år i Oslo. Der er semifinaler den 25. og 27. maj, og finalen afvikles den 29. maj.


Foto: Ved finalen i Dansk Melodi Grand Prix 2007 vandt DQ - alias Peter Andersen - med sangen 'Drama Queen' (Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen, DR)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002