Kontakt os






 


Fredag 19. juli 2002
Måske lokal-tv i Sønderborg igen
’Foreningen For Lokal-Tv i Sønderborg og Omegn’ har indsendt en ansøgning om, at der igen skal sendes lokal-tv fra Sønderborg – men det er lidt uvst, hvem der står bag projektet. JydskeVestkysten har gravet i sagen og fundet frem til at foreningens formand ikke helt har styr på tingene. (SHN)

Torsdag 18. juli 2002
Jerry Springer – verdens værst tv-show
I en afstemning blandt en række medieeksperter – foretaget af det amerikanske blad ”TV Guide” – mener hele 67 %, at Springers talkshow er historiens mest lattervækkende og underlødige nogensinde. (SHN)

Onsdag 17. juli 2002
Brøndby sælger tv-rettigheder til TV 2
I de kommende tre år kan seere, der vil følge Brøndbys europæiske kampe, se kampene på TV 2. I en ny kontrakt som Brøndby IF og TV2 har indgået, bliver Brøndbys kvalifikationskampe til Champions League, og holdets mulige Europa Cup kampe vist på TV2, skriver MediaWatch. Med den nye aftale med TV 2 har Brøndby nu paletten komplet med god dækning af de hjemlige kampe i SAS Ligaen på TV3. Internationalt når klubben landsdækkende ud med Europa Cup-kampene via TV2, tilføjer Per Bjerregaard ifølge Infopaq. (SHN)

Onsdag 17. juli 2002
UK: BBC Worldwide - en god forretning
BBC Worldwide, den kommercielle arm af BBC, offentliggjorde i går et rekordstort bidrag på 106 mio. pund (1.2 mia. kr.) til BBC for året 2001/2002. Det er første gang i BBC Worldwides historie, at tallet når over 100 mio. £; sidste år var tallet 96 mio £. Pengene går tilbage til BBC til investering i nye programmer og services. Læs mere

Fredag 12. juli 2002
TV 2 vil have fat i børnene
TV 2 har oplevet en tilbagegang i sin seerandel blandt børn fra 1. halvår 2001 til samme periode 2002, mens DR er gået frem. En af årsagerne er, at DR siden 1. januar i år - i modsætning til tidligere - har sendt børneudsendelser søndag formiddag. ”Vi er aldrig tilfredse med at gå tilbage, og vi vil til enhver tid kæmpe for, at børnene bliver på danskejede kanaler, som sender et varieret børne-tv-udbud, og hvor kvaliteten er vigtig”, siger Lisbeth Mathiesen fra TV 2. TV 2 bebuder nu stærke tilbud til børnene til efteråret. Læs mere

Fredag 12. juli 2002
Stort minus i Canal Digital
Canal Digital Danmark A/S kunne i regnskabsåret 2001 notere et underskud på 128 mio. kr., hvilket er en forværring i forhold til året før, hvor selskabet fik et underskud på 77 mio. kr. Det store underskud hænger bl.a. sammen med, at Canal Digital har fået mange nye kunder. Selskabet har også anvendt mange penge på markedsføring og køb af sportsrettigheder. Underskuddet på 128 mio. kr. dækkes af norske Telenor. (SHN)

Torsdag 11. juli 2002
USA: Jerry Springer igen i søgelyset
Det amerikanske kontroversielle talkshow med Jerry Springer er igen kommet i søgelyset efter, at sønnen til Nancy Campbell-Panitz, der blev myrdet af sin eksmand, Ralf Panitz, har lagt sag an mod Jerry Springer. Læs mere

Onsdag 10. juli 2002
Distributionsaftale om DR i udlandet
DR og Canal Digital Danmark har indgået en aftale om salg og distribution til modtagelse af DR 1 og DR 2 samt nogle af DRs radiokanaler i udlandet. Aftalen erstatter den tidligere aftale med Telenor, oplyser DRs Informationsafdeling i et nyhedsbrev. DR kan modtages i udlandet via parabol og kræver et programkort. (KJ)

Onsdag 10. juli 2002
Intet prøvebillede på DR 1 om sommeren
DR 1 er ophørt med at udsende prøvebillede her i sommermånederne, fortæller redaktionschef Margrethe Skovgård i DRs præsentationsredaktion. Prøvebilledet forsvinder ikke helt, det er kun væk her i sommerperioden, hvor der traditionelt ikke er så mange tv-seere. I øjeblikket køre nogle skilte i stedet, der oplyser om dagens kommende programmer. ”Vi gør det fordi man skal have mulighed for at se hvad der kommer”, udtaler Margrethe Skovgård, der også siger til tvnyt.com, at det ikke er første sommer DR udsender programoversigter i stedet for prøvebilledet. DR 2 viser stadig stadig et prøvebillede, men ikke i hele den ubrugte sendeflade. (KJ)

Tirsdag 9. juli 2002
Tournesol med skuffende seertal
DRs store tv-satsning Tournesol med Jesper Dein, Camilla Ottesen og Lars Bom har ikke de store seertal. Læs mere

Tirsdag 9. juli 2002
UK: Chris Evans går til Channel 5 TV
Den tidligere ejer af og morgenvært på Virgin Radio i Storbritannien, den kendte radio-DJ Chris Evans, går til tv. Efter et år ude af medierne har han nu indgået en kontrakt på 4 mio. pund (knap 50 mio. kr.) med tv-stationen Channel 5. Han skal i tre måneder fra september være daglig vært på et nyt talkshow, der skal sendes i den bedste sendetid. (SHN)

Onsdag 3. juli 2002
Spider-Man på TvDanmark
Netop nu går det hæsblæsende actioneventyr Spider-Man sin sejrsgang i biografer over hele verden. SpiderMan, der i dag er en af verdens populæreste superhelte, tegner til at blive én af dette års største kassesucceser i biografen. Spider-Man kan også ses på tv, når TvDanmark 1 og TvDanmark 2 hver morgen blænder op for en lang række spændende eventyr med den energiske vægkravler. Spider-Man får selskab af andre populære tegnefilmsfigurer som Batman, Hjulben og Tom & Jerry.

Onsdag 3. juli 2002
Spillefilm giver god share for TV3
TV3 og 3+ tilbyder netop nu seerne masser af spillefilm. Sommerfilmene, der markedsføres under temaet ’Fire film på stribe’, havde premiere i mandags. De første seertal viser, at ideen virker efter hensigten, og cementerer kanalernes position som stærke filmkanaler, fortæller Viasat Mediemail. Læs mere

Onsdag 3. juli 2002
UK: ITVs kollaps hæmmer digital udvikling
Langt flere seere i Storbritannien siger nu, at de ingen intensioner har om at skifte fra analog TV til digitalt, viser en undersøgelse. Læs mere

Onsdag 3. juli 2002
STOP lukker 90 pirat-internetsider
Organisationen Scandinavian TV-Organisations Against Piracy (STOP) har i de senere måneder fået lukket 90 piratsider på Internettet. På siderne er der blevet formidlet ulovlige koder og anden piratrelateret materiale. STOP lukker siderne ved at henvende sig til udbyderen af serveren. Læs mere

[<] 1 2 3 4 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002