Kontakt os






 

UK/UAE: Ny trans-arabisk tv-kanal
Onsdag 9. maj 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Søndag gik en ny arabisksproget tv-station i luften, da Sky News Arabia sendte for første gang. Kanalen er en 24-timers nyhedskanal, og den konkurrerer dermed med etablerede arabiske medier som al-Jazeera, al-Arabiya og Alarab.


Det er to store internationale mediekoncerner - med base i hhv. Storbritannien og i De Forenede Arabiske Emirater (UAE) - der står bag Sky News Arabia, skriver DR Kultur. Dels er det Britiske BSkyB - med mediemogul Rupert Murdoch i spidsen - og dels er det Abu Dhabi Media Investment Corporation, der ejes af en lokal sheik, der tilhører den regerende familie i Abu Dhabi, og er bl.a. kendt som ejer af fodboldklubben Manchester City.

Den nye tv-station slår sig op på at være anderledes i forhold til andre arabisksprogede tv-kanaler, og man påstår, at man vil levere en nyhedsdækning - fuldstændig uafhængigt af medierne.

Dette modtages dog med en pæn portion skepsis. Uafhængighed er ikke let at opnå i denne del af verden, påpeger både seere og medier ifølge The Guardian.

Christopher Davidson, der er ekspert i situationen i UAE, siger iflg. DR til Reuters, at magthaverne i UAE ikke bryder sig ikke om kritik.

"Selv om stationen forsøger at sikre fuld pressefrihed med et særligt opsyn udefra, vil selvcensuren hurtigt sætte ind. Medarbejderne vil flygte fra historier eller emner, der kan støde ejerne," siger Christopher Davidson til Reuters.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002