Kontakt os






 

Ny station vil sikre 20 års lokal-tv
Mandag 12. december 2005
Af Eric Larsen
 
En ny station er gået i luften på lokal-tv frekvensen i Roskilde og med tv-veteranen, Villy Nielsen, ved roret vil Roskilde TV sikre at udsendelserne fra de sidste 20 års lokal-tv ikke går tabt.
Villy Nielsen har været involveret i lokal-tv i Roskilde-området i de sidste 20 år. Fra starten i 1984 med Roskilde Lokal-tv, og de følgende år med Vestegnens Lokal-tv, Kanal 3 Roskilde og TV Midtsjælland.

Hver gang afgifter slog en station ud, lykkedes det altid at rejse en ny på asken af den gamle. Efter 20 år ligger han nu inde med 3.000 programmer fyldt med guldkorn fra lokal-tv’s barndom i Roskilde, optaget på hele 7 forskellige systemer. Men man kan ikke få reservedele til de gamle afspillere mere, og båndene forgår langsomt, men sikkert. Derfor har Roskilde Kulturudvalg bevilget 32.000 kr. til overspilningsudstyr, så udsendelserne kan bevares for eftertiden på DVD, og lånes på Roskildes biblioteker.

Indtil da vil man kunne se gamle nostalgiske klip på Roskilde TV. Stationen sender fremover 1 time hver søndag 21.30-22.30 på ch.55. Samtidig har UTV Roskilde fået ny sendetid søndag 18.30-19, mens Kanal Roskilde nu sender søndage 17.55-18.30, 19-21.30 og 22.30-22.40.

På Roskilde TV’s hjemmeside, som man kan klikke sig ind på via www.kanal55.dk, kan man læse en imponerende gennemgang af lokal-tv-historien.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002