Kontakt os






 

Svenskerne vil slanke Melodi Grand Prix
Mandag 22. oktober 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Kun én vært, ingen milliondyr LED-scene, måske intet slogan, det mindste publikum siden 2007 og færre prøvedage for deltagerne. Sådan lyder nogle af overvejelserne for det europæiske Melodi Grand Prix, som svensk tv arrangerer i Malmö næste år.

Kommer de planlagte ændringer til at blive en realitet, vil det betyde, at verdens største musikkonkurrence vil genopstå i en anderledes slank udgave end hidtil.

”Der er en tradition for, at SVT og Sverige rykker grænserne for programmet både produktionsmæssigt og teknisk, indholdsmæssigt og programmæssigt,” siger executive producer for Eurovision Song Contest, Martin Österdahl, til SVT iflg. dr.dk.

Blandt de mest inkarnerede fans af showet bliver der taget godt imod de nye planer. I den svenske Melodifestivalklub håber man, at svensk tv igen vil sætte en ny standard for Eurovisionens Grand Prix, ligesom det skete, da Globen i Stockholm lagde rammer til konkurrencen i 2000.

SVT har mange nye idéer til 2013, og ser man på, hvordan Eurovision i 2000 adskilte sig fra året før, så er der stor forskel. Det bliver sikkert på samme måde i 2013, siger fanklub-formand Mattias Johansson til DR.

De seneste år har der været tre værter til at lede seerne gennem de langstrakte tv-shows, men nu skal det barberes ned til bare én person - med Oscar-værten Billy Crystal som forbillede.

”Ved Oscar-uddelingen får én person plads til at sætte sit personlige præg på programmet. Hvis man er tre i et program af denne type, bliver det meget sværere,” har Martin Österdahl fra SVT forklaret.

Sidste gang der kun var én vært, var i Dublin 1995.

Lige siden Grand Prix’et i Aserbajdsjan i maj, har rygterne gået på, at skuespilleren og sangeren Sarah Dawn Finer vil få jobbet som vært. Hun bestyrede med stor succes det svenske Grand Prix i februar 2012.


Foto: Sarah Dawn Finer var vært for det svenske Melodi Grand Prix - 'Melodifestivalen' - i februar 2012. (Screen shot fra SVT1)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002