Kontakt os






 

Premier League fodbold på Kanal 5
Fredag 11. juni 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Kanal 5 (tidl. TvDanmark 1) har indgået aftale med CANAL+ om tv-rettighederne til Barclays English Premier League. Aftalen betyder, at Kanal 5 hver weekend fra august måned vil sende en live-kamp fra den bedste engelske fodboldrække.
Alle øvrige Premier League-kampe vil fortsat kunne ses direkte på CANAL+, som for første gang i Danmark nu vil tilbyde fuld tv-dækning af Premier League.

Fra august kan de danske tv-seere for første gang siden DR-æraen se Barclays English Premier League direkte på dansk "free-tv". Det er en realitet, efter Kanal 5 og CANAL+ har indgået en tre-årig samarbejdsaftale om tv-rettighederne til Barclays English Premier League.

Kanal 5´s sportschef, Martin Dalgaard, glæder sig over aftalen og
samarbejdet med CANAL+: ”Med verdens to bedste ligaer – Premier League samt den spanske Primera División – plus den nye Royal League og vores mange UEFA Cup-kampe, har vi nu nået vores målsætning om at blive Danmarks førende kanal på international klubfodbold”, siger Martin Dalgaard, som ser frem til et stort fodboldår på Kanal 5. ”Med disse toprettigheder vil vi hele året rundt tilbyde vores seere fodbold på absolut topniveau.”

Aftalen betyder også, at Kanal 5 og CANAL+ indgår et tæt samarbejde omkring markedsføringen af Premier League.

”Lanceringen af vores nye sportskanal, CANAL+ Sport, giver os mulighed for at vise samtlige Premier League-kampe i de kommende tre år, og jeg er glad for at indgå samarbejde med Kanal 5 om den fantastiske fodboldliga, som nu vil nå ud til endnu flere danskere”, siger Marc-Antoine d`Halluin, CEO for CANAL+ Nordic.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002