Kontakt os






 

Katrine Hertz Mortensen fra TV 2 - til pressechef for Liberal Alliance
Mandag 18. august 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Studievært på TV 2's 'Go'morgen Danmark' siden 2010 og bl.a. tidligere morgenvært og debatvært på TV 2 News, 37-årige Katrine Hertz Mortensen, forlader TV 2 for i stedet at tiltræde stillingen som pressechef for Liberal Alliance. Katrine Hertz Mortensen er uddannet journalist fra RUC og Jyllands-Posten, og har 15 års erfaring med aviser, radio og tv.


Liberal Alliances partileder Anders Samuelsen glæder sig over, at Katrine Hertz Mortensen tiltræder stillingen som pressechef.

"Vi har været igennem et meget bredt felt af ansøgere til stillingen og er både glade og stolte over valget af Katrine. Jeg ser frem til, at hendes erfaring med snart sagt alle journalistiske platforme og hendes gode fornemmelse for kommunikation med og til danskerne, også udenfor politikernes snævre kreds, kommer til at præge vores arbejde," siger han iflg. en pressemeddelelse fra Liberal Alliance i dag.

Den nye pressechef ser ligeledes frem til jobbet:

"Jeg tror på Liberal Alliances projekt og glæder mig til at være med til at udbrede kendskabet til partiets politik - i første omgang i den kommende valgkamp," udtaler Katrine Hertz Mortensen.

Katrine Hertz Mortensen meddelte for godt en måned siden, at hun ville stoppe som morgenvært på TV 2's 'Go'morgen Danmark' fordi hun i stedet hellere ville bruge sine faglige evner bag kameraet som redaktør og derudover som vært på forskellige produktioner. Det blev så altså i stedet Liberal Alliance.

Katrine Hertz Mortensen var på skærmen som 'Go' Morgen Danmark'-vært i morges for sidste gang.


Arkivfoto fra TV 2



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002