"Sandheden er krigens første offer." Det kunne man høre studieværten på TV-avisen tirsdag kl. 21 erklære. Det lød som et oplæg til en kritisk gennemgang af de danske mediers dækning af Libyen-krigen, der bedst kan beskrives som følgagtig. Men, nej! Indslaget drejede sig om, hvordan libyske medier fortier kampene mellem opposition og regeringstropper. Dagbladet Arbejderen skriver i dag i en leder, at "der er helt sikkert meget at kritisere libysk tv for. Men det ville nu være rart, hvis DR og den øvrige danske medieverden ville bruge den samme målestok, som de bruger overfor de libyske medier, i forhold til sig selv."
Dagbladet Arbejderen spørger: Hvor er de kritiske spørgsmål blevet af i den danske dækning af krigen?
"Lige siden Folketinget natten til lørdag besluttede at gå med i krigen, er vi blevet overdænget med militære informationer. Hvor mange kampfly sender Danmark af sted, hvordan fungerer de, hvor bliver de udstationeret, hvad er deres rolle i krigen og meget mere af samme skuffe. Medierne kaster kræfterne ind i at give den bedste livedækning af krigens gang, og dropper stort set at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor vi skal i krig."
Avisen mener, at det er bemærkelsesværdigt, at stort set ingen journalister på de danske tv-stationer borer i spørgsmål som:
- Hvad er det egentlig for en opposition, vi støtter med krigen?
- Hvad betyder olieinteresserne for krigen?
- Hvorfor er der ikke forsøgt mægling eller konfliktløsning, før man griber til våben?
- Hvor er dokumentationen for, at et folkemord er i gang?
Arbejderen konstaterer dernæst, at der stort set aldrig optræder kritikere af krigen i tv-dækningen. Det sker heller ikke, at fredsforskere hives ind i studiet for at kommentere krigsdeltagelsen.
I stedet præsenteres seerne for militærfolk, som forklarer om krigens taktik, det militære isenkram, udviklingen på slagmarken osv.
Lederen i Arbejderen slutter med flg. salut: "Vi har set det under alle de tidligere krige, Danmark har deltaget i, og nu oplever vi det igen. Når bomberne begynder at falde, deponerer mange danske journalister deres kritiske sans i Forsvarsministeriet. Med et Folketing uden en eneste erklæret krigsmodstander har vi ellers mere end nogensinde brug for, at journalisterne lever op til rollen som kritisk vagthund."
|
