Kontakt os






 

DR og TV 2 på randen af nyheds-krig
Tirsdag 10. august 2004
Af Thomas Nielsen
 
TV 2 beskylder DR for at bryde en skriftelig aftale om, at de to stationer ikke lægger nyhedsudsendelser over for hinanden. Omvendt sender TV 2/Nyhederne fra den 30. august en middagsudsendelse på samme tidspunkt, som DR sender TV Avisen.
Det trækker op til strid om de dyre nyhedsminutter på landets to største tv-kanaler, DR1 og TV 2, oplyser Ritzau.

Årsagen til uenigheden er DR1s TV-avis kl. 18.30, der fra 30. august udvides til også at omfatte et aktualitetsprogram med reportager, interviews og gæster i studiet.

DRs programkoncept vækker harme på TV 2, som mener, at DR dermed bryder en skriftlig aftale mellem de to stationer.

"Når de selv kalder det nye program for 'Nyhedstimen', og når man ser på, hvordan de har lanceret det, kan jeg bare konstatere, at vi tilsyneladende ikke længere har en programkoordineringsaftale", siger TV 2s nyhedschef, Michael Dyrby, der ikke vil udelukke, at TV 2 begynder at sende nyhedsudsendelser mellem kl. 21.00 og 22.00, hvor DR har deres 'store' tv-avis.

DR1-chef Lars Grarup afviser overfor Ritzau, at der skulle være et problem:

"Vores nye program er ikke en decideret nyhedsudsendelse, men et aktualitetsprogram, som man også kender det fra '19direkte' eller fra TV 2s 'Go' aften Danmark'.

At TV 2 tilsyneladende også udfordrer den pågældende aftale med DR konstateres ved, at TV 2/Nyhederne fra den 30. august sender en ti minutters middagsudsendelse på nøjagtig samme tidspunkt, som DR sender TV Avisen kl. 12.00.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002