Kontakt os






 


Torsdag 26. august 2004
TV 2 sælges tidligst i oktober
TV 2 kommer ikke til salg før staten har sluttet forhandlingerne med EU-kommissionen om en økonomisk håndsrækning til tv-stationen, der skal betale over 600 millioner kroner tilbage til staten. Forhandlingerne ventes først afsluttet engang i oktober, oplyser afdelingschef i kulturministeriet Jesper Hermansen til Ritzau. Det ventes, at udbudsmaterialet sendes ud kort efter at en aftale med kommissionen er på plads. (KJ)

Onsdag 25. august 2004
TV 2 vinder OL
Når danskerne ser OL fra Grækenland bruger de 53 pct. af OL-tiden sammen med TV 2, hvilket svarer til 312 minutters forbrug. DR har i gennemsnit tiltrukket 197 minutter af seernes gunst. Læs mere

Onsdag 25. august 2004
Timm Vladimir med som dansk vært ved Nordic Music Awards i Oslo
Når svenske TV4, norske TV2 og danske TV 2 slår dørene op for Nordic Music Awards i en direkte sending den 23. oktober bliver det Timm Vladimir, som skal være vært sammen med Sveriges Ulrika Eriksson og Norges Guri Solberg. Showet byder blandt andet på en genforening af den amerikanske succes-gruppe Destiny’s Child. Nordic Music Awards er det første nordiske samarbejde mellem Sveriges TV4 og TV 2-stationerne i Norge og Danmark. (KJ)

Tirsdag 24. august 2004
DR har valgt melodierne til de unges mgp
DR har modtaget 1600 bidrag til "mgp 2004 - de unges melodi grand prix". Nu har DR valgt de ti finalister, der skal kæmpe om at vinde. Grand prix’et sendes direkte på DR1 lørdag den 25. septemper, og showet bliver præsenteret af Mads Lindemann og sangerinden Christine Milton (foto), oplyser Ritzau. Vinderen af mgp får æren af at forsvare de danske farver i norske Lillehammer, hvor årets europæiske mgp "Junior Eurovision Song Contest" finder sted d. 20. november. Her skal den danske vinder kæmpe mod 17 andre europæiske nationers vindere. (TN)

Tirsdag 24. august 2004
SBS mulig køber af TV 2
SBS Broadcasting, der i Danmark bl.a. står bag radiostationen The Voice, tv-stationerne, Kanal 5, TV Danmark og Voice TV nævner sig selv i Berlingske Tidende som en potentiel køber af TV 2 Danmark. Læs mere

Tirsdag 24. august 2004
SBS vil tjene penge frem for at være nr. 1
SBS-koncernen er i eksplosiv vækst, skriver Berlingske Tidende og i en artikel beskrives de strategiske ændringer koncernen har foretaget sig siden Markus Tellenbach blev ansat som administrerende direktør for SBS Broadcasting med hovedsæde i Nederlandene. Ifølge artiklen er målet ikke at være nummer 1 – men at tjene penge. Et af de markeder SBS forventer at kunne tjene penge på er Tyskland. Artiklen kan læses på: http://www.berlingske.dk/business/artikel:aid=474366. (KJ)

Tirsdag 24. august 2004
SBS vil sende programmer til mobiltelefoner
Snart melder SBS sig også i rækken af medieselskaber, der tilbyder indhold til mobiltelefonen i form af tv-programmer. Ifølge Berlingske Tidende vil selskabet inden jul teste tre minutters gameshows og tv-serier af længder på 8 og 12 minutter. (KJ)

Mandag 23. august 2004
TV 2 giver undskyldning til spindoktor
Kirkeminister Tove Fergos forhenværende spindoktor Henrik Gade Jensen får en uforbeholden undskyldning fra TV 2, der i november beskyldte Gade for at have nazi-forbindelser. Derudover skal TV 2 betale et ikke nærmere angivet erstatningsbeløb. Læs mere

Mandag 23. august 2004
Anders Kronborg indsættes som ny økonomidirektør på TV 2
TV 2s bestyrelse har ansat Anders Kronborg, 40, som ny økonomidirektør på TV 2/DANMARK A/S. Han tiltræder efter nærmere aftale. Anders Kronborg kommer fra jobbet som koncernøkonomidirektør i Det Berlingske Officin og administrerende direktør i Berlingske Tidende. Inden da var han ressourcedirektør i DR og har derfor et omfattende kendskab til både mediemarkedet generelt og til tv-branchen specifikt. Læs mere

Mandag 23. august 2004
Robinson starter mandag den 30. august
For 7. gang kan seerene stifte bekendtskab med Robinson Ekspeditionen der i 2004 tager sin begyndelse, da 20 udvalgte deltagere bliver korsfæstet i 40 graders varme på en strand i Malaysia. Serien begynder mandag den 30. august. Seerne møder igen i år dramatiske kappestrider og Robinson-dyster, der spiller på hele det menneskelige følelsesregister. Seerne vil sammen med deltagerne gennemleve alt fra kærlighed til had og fra latter til gråd. Årets ekspedition udkæmpes på øerne Sembilang og Rapang, der ligger i det Sydkinesiske Hav i Malaysia. I år er det med Jakob Kjeldbjerg som vært, der afløser Thomas Mygind, der er aktuel med programmet Strandvejsvillaen på TV Danmark. (KJ)

Mandag 23. august 2004
Serien 'Forsvar' vender tilbage på TV 2
Advokatkontoret Frank & Christensen slår igen dørene op, når TV 2 onsdag 25. august 2004 tager hul på tredje sæson af dramaserien ’Forsvar’. Der kæmpes både i privatlivet og i retssalen i ti nye afsnit, hvor kærlighed og retfærdighed for alvor sættes på prøve. Serien byder også på et gensyn med en af de kendte personer fra TV 2-serien ’Hotellet’. Læs mere

Lørdag 21. august 2004
Vrede over tv-korsfæstelser i på TV3
KLF, Kirke & Medier klager til TV3 over stationens brug af korsfæstelser i den kommende serie af Robinson Ekspeditionen. Læs mere

Lørdag 21. august 2004
Mette Weyde tilbage til TV 2
Den 32-årige Mette Weyde forlader stillingen som underholdningschef på Easy Film til fordel for et nyt job som programvært på ’Go’ Aften’, der sendes dagligt på TV 2, skriver B.T. Mette Weyde begyndte sin karriere på DRs ungdomsprogram ’Transit’ i 1993 og har siden lavet andre programmer. (KJ)

Fredag 20. august 2004
TV 2 opjusterer forventningerne
TV 2/Danmark har i årets første halvår fået et resultat før skat på 83,9 mio. kr. Omsætningen nåede 760,3 mio. kr., hvilket er 56,7 mio. kr. bedre end samme periode 2003, oplyser tv-stationen i en pressemeddelelse. Halvårsregnskabet har fået TV 2 til at opjustere sine forventninger til hele 2004 med 20 mio. kr. til et resultat før skat på 50-70 mio. kr. Heri er indregnet ekstraordinære omkostninger i andet halvår til De Olympiske Lege og til lanceringen af TV 2 Charlie, der går i luften på satellit og kabel den første weekend i oktober. (TN)

Fredag 20. august 2004
TV-a chef Søren Knudsen forlader DR
TV-avisens nyhedschef, Søren Knudsen, har besluttet at foretage et personligt sporskifte. Med udgangen af august forlader han sin stilling i DR efter godt fem år på én af landets mest eftertragtede og vanskelige redaktionelle chefposter. "Det har ikke været en nem beslutning, og den har været undervejs et stykke tid," siger nyhedschef Søren Knudsen. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002