Canal+ opruster porteføljen af sportsrettigheder med Serie A i HD, ATP- og WTA tennis, Major League Soccer, Copa America, Barca-tv, Real Madrid-tv, Milan-tv og NBA.
Canal+ har forlænget rettighederne på Serie A, hvor man fra den kommende sæson kan følge samtlige hold og de mange verdensstjerner i HD. Canal+ har også sikret sig rettighederne til Copa America - den amerikanske pendant til EM.
Der bliver desuden mulighed for at følge David Beckham og co. i den amerikanske fodboldliga Major League Soccer fra denne sæson.
Canal+ har desuden erhvervet sig rettighederne til magasinprogrammerne fra tre af verdens største fodboldklubbers egne tv-stationer. Man kan således se reportager og nyheder fra Barca-tv, Real Madrid-tv og Milan-tv.
Udover de nye rettigheder på Canal+ Danmark forstærkes også Canal9 samt rettighederne hos Canal+ i Norge og Sverige.
|