Kontakt os






 

TV Horsens er gået i luften
Mandag 10. maj 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
En helt ny lokal tv-station er begyndt at sende i Horsens. Det er Horsens Fællesantenneforening, der står bag den nye TV Horsens, og udsendelserne produceres i samarbejde med medielinjen på Horsens Produktionshøjskole og Sønderbro Information.
Torsdag aften kl. 20 i sidste uge gik TV Horsens i luften. Det skete med en 15 minutter lang udsendelse, der indeholdt tre indslag, skriver Horsens Folkeblad.

Tv-produktionen foregår på produktionshøjskolen, hvor eleverne får bistand af en gammel rotte i faget, Anders Qwist, der er gået på efterløn efter 35 år ved DR, bl.a. Kanal 94.

Han er ansat af Fællesantenneforeningen til 20 timers bistand om måneden, ligesom andre kyndige folk er tilknyttet projektet.

"Vi agter ikke at bruge TV Horsens som et decideret nyhedsmedie. Det overlader vi til andre, der er professionelle på området. Men vi vil lave aktuelle indslag og fylde det hul, der er mellem TV Syd og TV Østjylland her i Horsens. Det vil vi gøre noget ved," siger Karsten Bjerregaard, formand for fællesantenneforeningen.

Horsens Fællesantenneforening har investeret i nyt teknisk udstyr, så den tekniske kvalitet er i orden.

"Nu lægger vi ud med det, vi magter, og så håber vi at opdyrke området, at mange kommer til, og det hele kan vokse. Der er masser af sendetid, 24 timer i døgnet," siger lydtekniker på Dion Egtved til Horsens Folkeblad.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002