Kontakt os






 

To nye programchefer udnævnt i DR
Tirsdag 10. august 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Morten Hansen Pankoke og Thomas Hammer-Jakobsen er i dag tirsdag blevet udnævnt til programchefer i programdirektør Lars Vesterløkkes stab i DR. Sammen med Per Krogh Simonsen, der blev tidligere er blevete udnævnt, skal de nye programchefer arbejde strategisk og visionært på tværs af enhederne med fokus på programudvikling og øget kvalitet i DRs programproduktion. De nye programchefer får hver flere af programproduktionens afdelinger under sig.
Morten Pankoke får ansvar for kulturområdet, Thomas Hammer-Jakobsen skal tage sig af børn- & ungeområdet (DR Ung, DR Store Børn og DR Små Børn) samt "Det nære DR", mens Per Krogh Simonsen bliver ansvarlig for faktaområdet.

"Vi har fået et nyt og stærkt hold, som betyder, at vi for alvor kan sætte handling bag ordene, når vi siger, at vi ønsker at lave gode programmer, der kan måle sig med de bedste i verden," siger DRs programdirektør Lars Vesterløkke.

Morten Pankoke kommer fra stillingen som chef for DR Rytmisk. Han tiltræder mandag den 16. august og ser frem til et spændende - men også krævende job:

"DR står stærkt på kulturområdet, så det er ambitiøst mål at skulle forhøje kvaliteten. En vigtig opgave bliver derfor også at synliggøre DRs i forvejen store indsats i kulturlivet," siger Morten Pankoke.

Det er endnu ikke besluttet, hvem der skal være hans afløser, men der forventes en afklaring i løbet af en uge.

Thomas Hammer-Jakobsen er i forvejen ansat i programdirektørens stab, hvor han hidtil har været programchef for innovation. Denne stilling bliver nedlagt, fordi innovationsopgaven bliver fordelt ud som en del af de tre nye programchefers ansvar. I det nye job får han ansvar for to områder, nemlig "Det nære DR" og børn- og unge-området.

"DRs særlige indsats på ungdomsområdet kræver risikovillighed og støtte til nytænkning - også på områder, hvor DR endnu ikke har traditioner, som for eksempel spil og community. Vi skal værne om DRs tradition for at definere kvalitet i medietilbud til børn, samtidig med at vi skal søge nye muligheder for at øge tilgængeligheden i konkurrence med nichekanalerne."

"DRs distrikter er en hjørnesten i DRs folkelige forankring. Ved at være tæt på dagligdagen gør distrikterne DR nærværende og relevant og kan på den måde stimulere til en mangfoldighed af handlinger og holdninger. Det skal vi blive bedre til at udnytte på alle medier. DR ligger inde med et kæmpe potentiale her," siger Thomas Hammer-Jakobsen.

De fire hovedområder i DRs ProgramProduktion er:

FAKTA: DR Fakta, DR Livsstil, DR Undervisning, DR Aktualitet og Videnskab, DR Journalistik og Underholdning, DR Dokumentar KULTUR - DR Kultur, TV Drama, Radio Drama, DR Radiosymfoniorkesteret, DR RadioUnderholdningsOrkesteret, DR Klassisk, DR Rytmisk, DR Musik og Medier,

BØRN & UNGE: - DR Ung, DR Store børn, DR Små børn

DET NÆRE: - DR Syd, DR Vejle, DR Østjylland, DR Midt og Vest, DR Nordjylland, DR Fyn, DR Regionalen, DR København, DR Bornholm, DR Tjenester.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002