Kontakt os






 

’Headbangers Ball’ fra New York på MTV
Fredag 21. november 2008
Af Karsten Jensen
 
På søndag er Anne Lindfjeld tilbage med en ny sæson af ’Headbangers Ball’, der i år kan fejre 20 års jubilæum. Programmet vil fremover blive sendt fra New York. Byen hvor Anne nu residerer efter et anderledes og bloddryppende bryllup, der fandt sted under den store Halloweenparade fornylig.
Den 31. oktober blev en mærkedag i New York, da byen for første gang kunne opleve et bryllup under den store årlige Halloween parade. Hovedpersonerne i det bloddryppende scenarie var den danske MTV VJ Anne Lindfjeld og den amerikanske musiker Acey Slade, som under stor bevågenhed valgte at blive viet i opsigtsvækkende kostumer. Begivenheden var med andre ord et rigtigt rockstjernebryllup, som blev fulgt på tæt hold af et talstærkt presse-opbud fra hele verden.

Men, selvom Anne Lindfjeld har valgt at følge sit hjerte og bosætte sig i New York, fortsætter hun som vært for ’Headbangers Ball’ på MTV Danmark.

Første program har premiere på søndag den 23. november, og man vil i løbet af de første tre programmer kunne opleve interviews med bl.a. Slipknot og Madball, et besøg hos New York Hardcore Tattoo Studio samt masser af hårdtslående musik. Desuden vil der være højdepunkter fra Danish Metal Awards, som sparkede liv i Amager Bio den 15. november.

Anne fortsætter også med at blogge på www.mtv.dk om livet i New York, og den seneste blog omhandler ’Headbangers Ball’-20 års jubilæum. Det, der startede som et niche-program, har udviklet sig til et stærkt koncept med en trofast fanskare – en af de ældste produktioner i MTV’s historie.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002