Kontakt os






 

Digitalt tv-net måske til højstbydende
Tirsdag 28. juni 2005
Af Karsten Jensen
 
Det digitale sendenet bliver måske udbudt til den med den største pengepung, som det skete efter samme model som med de to radiokanaler, der gik til Radio 100FM og Sky Radio. Videnskabsminister Helge Sander (V) er overfor Berlingske Tidende ikke afvisende overfor idéen. Helge Sander ønsker at nettet bliver en kommerciel succes.
”Vi er nødt til at tage alle muligheder i brug for at sikre bedst muligt indhold. Og jeg ser positivt på ideen med at etablere en gatekeeper, som får lov til at tjene penge på de ny sendenet. Tanken er i hvert fald mig ikke fremmed. Om det skal afgøres ved en auktion, hvem der skal kontrollere sendenettet, vil jeg afvente og drøfte med forligspartnerne,” udtaler han til avisen.

Hvis Danmark, via de internationale frekvenskoordineringer, får tildelt de ønskede otte MUX’er betyder det, at Danmark kan få minimum 64 digitale tv-kanaler via det jordbaserede digitale sendenet. Frekvenserne kan dog benyttes til flere ting end tv-udsendelser.

Hvad der skal ske med DR og TV 2 i forbindelse med digitaliseringen er der ikke politisk enighed om.

”Selvfølgelig skal der være en gatekeeper, der styrer det jordbaserede digitale sendenet. Og jeg foretrækker, det bliver en gatekeeper, som ikke er en af de nationale broadcastere. Jeg ved godt, at DR regner med, at de skal være gatekeeper, men det er jeg imod,” siger Jens Rohde politisk- og mediepolitiskordfører for Venstre. Heller ikke Jens Rohde har taget stilling til om det digitale net skal udbydes til højstbydende.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002