"Fornemmelsen af, at det kunne være dig selv deroppe på skærmen er helt afgørende for reality-tv's succes", siger lektor ved Institut for Film og Medievidenskab, Anne Jerslev. De unge spejler og måler sig selv op mod deltagernes dilemmaer. Anne Jerslev har studeret den iscenesættelse af virkeligheden som bl.a. Robinson Ekspeditionen er et udtryk for og udsender i dag bogen "Vi ses på tv" på Gyldendals Forlag.
Iflg. Anne Jerslev er det unge i alderen 18 - 28 år, som kan bruge reality-tv til noget. "De tænker sig til, hvilken rolle de selv ville have haft i gruppen. De reflekterer over det og bliver på den måde mere voksne af at se det", siger hun til B.T.
Reality-programmerne har en også en social funktion. Det er tv, som de unge kan snakke om - og i virkeligheden bruges det som et påskud for at tale om sig selv uden rigtigt at gøre det - konkludererer Anne Jerslev. Hun mener også, at programmerne er et slags generationsoprør. Forældregenerationens store modvilje mod reality-tv forstærker de unges insisteren på, at det er fedt, skriver B.T. videre.
Jerslev afviser derimod, at de unge skulle være fascinerede af dét at vinde og blive berømt. |
