Kontakt os






 

USA: Verdens mindst informerede folk - og det er bl.a. tv's skyld
Onsdag 25. januar 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I USA styrer fem gigantiske virksomheder radio, tv, 80 pct. af aviserne, al outdoor og det meste af indholdet på internettet. Og der er ikke længere nogen forpligtelser til at servicere offentlighedens interesser. Deres forpligtelse er kun over for deres stakeholders, og den opfylder de ved ikke at fortælle om svære, triste nyheder, der kan virke kedelige. Det betyder at amerikanerne i dag er det bedst underholdte og det mindst informerede folk i verden. De fleste amerikanere ved mere om Brad Pitt og Jennifer Aniston end om global opvarmning og krigen i Irak. Det konstaterer Robert F. Kennedy Jr. i dag i et interview i Børsen.
"Problemet i vores land er, at vores demokrati er blevet udvandet. Penge styrer den politiske proces, og de kommer ofte fra de virksomheder, der eksempelvis forurener. Men det største problem er, at de amerikanske medier er i stærkt forfald. I dag er amerikanere det bedst underholdt og det mindst informerede folk i hele verden. De fleste amerikanere ved mere om Brad & Jen (Brad Pitt og Jennifer Aniston der tidligere dannede par, red.) end om global opvarmning og krigen i Irak", siger Kennedy til Børsen, og nævner at Ronald Reagan i 1988 afskaffede den lovgivning, der bl.a. skulle forhindre, at medierne konsoliderede sig og udviklede sig til de konglomerater, som det ses i dag.

"Demokrati kræver en informeret offentlighed", fastslår Kennedy - og det står det meget sløjt til med i USA.

International Policy Institute på University of Maryland har for nyligt undersøgt, hvordan det står til med vidensniveauet. Kennedy fortæller:

"70 pct. af dem, der stemte på Bush, mener, at Saddam Hussein stod bag angrebet på World Trade Center, og at der er fundet masseødelæggelsesvåben i Irak. 65 pct. tror, at Bush stærkt støtter Kyoto-aftalen og er fortaler, når det gælder strenge miljømæssige foranstaltninger. Vi taler om mennesker, hvis primære nyhedskilder er FOX og MSNBC. Adspurgt »hypotetiske« spørgsmål såsom: Hvis der ikke fandtes nogle masseødelæggelsesvåben i Irak, og hvis Saddam Hussein ikke havde noget at gøre med World Trade Center, skulle vi så have invaderet Irak? 84 pct. af både demokrater og republikanere sagde det samme: Nej."

Robert F. Kennedy Jr. (52) er uddannet jurist og er søn af tidligere justitsminister Robert F. Kennedy, der ligesom onklen blev dræbt på åben gade i Los Angeles i 1968 og kun syv år efter mordet på USA's præsident John F. Kennedy.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002