Kontakt os






 

Premiere på ’24 Sjællandske’
Mandag 30. oktober 2006
Af Knud Hyllested
 
Mandag morgen kl. 07.45 gik starten på Sjællandske Mediers nye TV-kanal ’24 Sjællandske’. Den lokale nyhedskanal, der også sigter på at blive landets mest interaktive, kan foreløbig ses via kabelnettet af 40.000 hustande i Vest- og Sydsjælland.
Det var kulturminister Brian Mikkelsen, der ved at samle to stik, indviede Sjællandske Mediers nye tv-satsning. ”Jeg tror, at Sjællandske Medier har set rigtigt ved at etablere en tv-kanal, der kan ses hele døgnet. Medierne skal tilpasse sig forbrugerne. Gør tv ikke det, så vil mediet tabe til internettet,” sagde kulturministeren i sin åbningstale.

Sjællandske Mediers tv-redaktør Walter Turnowsky siger i anledning af åbningen til Berlingske Business, at Sjællandske Medier vil lave en tilbagevenden til det gode gamle lokal-tv fra forskellige byer."Vi tror, ikke, at der er så mange mange historier i det regionale,” siger Walter Turnowsky, der også har en ambition om, at den nye tv-kanal skal være landets mest interaktive ved at prøve at komme i tæt dialog med seerne. ”Det skal være muligt at lægge billeder og videoklip ind på hjemmesiden. Her skal seerne også kunne lægge historietips, og folk skal kunne skrive på deres egne historier,” siger Sjællandske Mediers tv-redaktør.

’24 Sjællandske’ kan foreløbig via en række antenneforeninger i Vest- og Sydsjælland ses af lidt over 40.000 husstande i Næstved, Slagelse, Sorø, Skælskør og Fuglebjerg, men Walter Thurnowski håber, at kanalen snart vil kunne udvide dækningsområdet og har en drøm om med tiden at kunne lave forskellige versionerede udgaver til området forskellige byer.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002