Udviklingen på det danske tv-marked gør, at tiden er løbet fra en antenneforening, hvor medlemmerne mødes for at diskutere, hvilke tv-kanaler, der skal udbydes i programpakkerne. Det mener Ribe Antenneforening, hvor en enig bestyrelse derfor ønsker at sælge foreningens antenneanlæg.
Et salg af Ribe Antenneforening vil give medlemmer kontante fordele og større frihed i valg af tv-kanaler, skriver JydskeVestkysten i dag.
Køberne af Ribe Antenneforening bliver - i givet fald - Stofa, der i forvejen leverer tv, bredbånd og telefoni til foreningen, og det eventuelle salg skal debatteres på to ekstraordinære generalforsamlinger i november måned.
Ribe Antenneforening har omkring 4700 medlemmer.
|