Kontakt os






 

TV 2 relancerer Sputnik
Tirsdag 16. juni 2009
Af Karsten Jensen
 
TV 2 Sputnik relanceres og kan nu bruges på både computeren og tv-skærmen.
Underholdningsprogrammer som ’Vild med dans’, ’AllStars’ eller ’Den Store Klassefest’, sportsbegivenheder som håndbold, fodbold, cykelklassikere og OL eller snigpremierer amerikanske yndlingsserie samt børneprogrammer fra TV 2 Bavian og magasinprogrammer fra TV 2 News er hvad brugere kan vente sig af TV 2’s tilbud, der går under navnet Sputnik.

”Vi har netop lanceret en ny, mere indbydende version af TV 2 Sputnik til computeren, og vi er glade for at kunne fortælle, at det nu også bliver muligt at se Sputnik på direkte sit tv. Det betyder, at man kan se en lang række af de populæreste programmer fra TV 2s kanaler, lige når man har lyst – og styre det hele fra sofaen med sin fjernbetjening,” siger Gregers Wedell-Wedellsborg, indholdsdirektør hos TV 2 Net.

Det eneste, der kræves, er en set-top-boks og et TV 2 Sputnik-abonnement. Så slipper man for at skulle optage sine favorit-TV 2-programmer, og det er oven i købet muligt at se snigpremierer på udvalgte TV 2-programmer.

Hen over sommeren gælder det blandt andet reportageserien ’Vores første barn’ og den engelske dokumentarserie ’Den hemmelige millionær’, men på sigt gælder det også amerikanske serier og programmer som ’Operation X’ og ’Praxis’ og den nye TV 2-dokumentarserie ’Ultimatum’.

”De digitale set-top-bokse, der giver seerne en række nye muligheder, er på vej ind i de danske hjem, og vi vil gerne bidrage med indhold og services, så seerne kan bruge nogle af de muligheder, som teknologien stiller til rådighed,” siger Alexander Nørgaard-Madsen, salgsdirektør hos TV 2 Kanalsalg, og tilføjer:

”Indtil nu har vi lavet aftaler med STOFA, Yousee og Smile Content. Det er allerede muligt at se TV 2 Sputnik på Stofas Zaptorboks, mens Sputnik først vil være tilgængelig hos de øvrige udbydere efter sommerferien. Og så er det vores forventning at lave tilsvarende aftaler med alle de distributører, som har teknologien til at tilbyde TV 2 Sputnik.”


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002