Kontakt os






 

UK: BBC bliver mere selvforsørgende
Fredag 24. juni 2005
Af Thomas Nielsen
 
Public service er også kommerciel. BBC har markant øget salget af programmer og koncepter. Salget til danske kanaler er vokset med seks procent.
Mens politikerne strammer garnet om public service tv-kanalerne, bliver der stadig mere fokus på, hvordan de selv kan tjene penge til program produktion.

BBC World Wide, som sælger og distribuerer programmer og koncepter, kom forleden med et regnskab, som viste at deres resultat var steget med 50 pct. i forhold til sidste år. Det betød, at de kunne sende over halvanden milliard kr. tilbage til BBCs programproduktion, hvilket var over 44 millioner kr. mere end sidste år og en fjerdel af det samlede budget.

Et af de største vækstmarkeder var Danmark, fortæller Anita Davison, der er kommerciel direktør for BBC World Wide.

"Alle de nordiske lande er, hvad vi betegner som modne markeder. Alligevel vokser vores salg til Danmark med en fem-seks pct. om året og sidste år solgte vi for over 11 mio. kr.", siger Anita Davison til Berlingske Tidende.

Det var især tilsynekomsten af TV 2 Charlie, som udløste væksten, men også TV 2 Zulu og DR køber ind.

Det stigende salg af programmer, koncepter og magasiner m.m. er en vigtig politisk markør netop i år, hvor det britiske parlament skal tage stilling til, hvor stort et beløb stationen skal have i licensmidler.

Desuden er der også indenfor det sidste år åbnet for, at uafhængige producenter selv kan bestemme, hvem der skal distribuere deres program.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002