Kontakt os






 

Søs og Kirsten - rejsen mod det gode grin
Mandag 5. februar 2018
Af Redaktionen
 
I TV 2 Fris nye rejseprogram 'Søs og Kirsten - Rejsen mod gode grin' er Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt på jagt efter noget at grine af i seks forskellige lande. Første gang om en uge - mandag den 12. februar.

Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt rejser sammen til seks forskellige lande kloden rundt for at finde ud af, hvad folk egentlig griner af.


Turen går til …

Første destination er Japan. Herefter går turen til Finland, Israel, Skotland, Vietnam og Brasilien.

I hvert land møder Søs og Kirsten en lokal humorguide, der viser, hvordan man har det sjovt dér, hvor de er. Søs og Kirsten tager også imod morsomme og til tider grænseoverskridende udfordringer. Hvor end de kommer frem i verden, har de sat sig for at have det sjovt sammen med dem, de møder.


Pruttemaskinen

Søs og Kirsten oplever ikke kun, hvad andre folkeslag har det sjovt med. De tester også, hvad dem, de møder, griner af.

Med på rejsen har de en 'international humortest', en pruttemaskine, for er der andre end danskere, som synes, at prutter er sjove? Hvordan vil folk i hele verden reagere, når de helt uventet hører en prut fra de to danskere? Vil de lade som ingenting, eller vil de falde om af grin, når Søs og Kirsten tænder deres medbragte og skjulte pruttemaskine?

'Rejsen mod de gode grin' begynder på TV 2 Fri mandag den 12. februar 2018 kl. 20.50.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002